Introduktion til Bowspring Yoga med Thor Lentz

Hvornår
7. nov 2020 kl. 12:00 til 16:00
Hvor
DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 99 år

Nummer
2020 09 01 3225

Aktivér kroppen fra top til tå og få en fri kropsholdning

Vores krop er ikke designet til den moderne livsstil som mange af os er præget af, eksempelvis når vi sidder ned mange timer dagligt og studerer eller arbejder. Men også når vi mentalt må forholde os til vores omgivelsers tempo og forventninger uden at ”miste” os selv, kan vi blive pressede.

 

Igennem forskellige, enkle øvelser og sammensatte serier arbejder bowspring med at aktivere kroppen fra top til tå, mens vi bevarer og styrker kroppens naturligt forekomne kurvaturer, så vi ikke hænger i knogler og ligamenter.

Dette muliggør en mere fri og ubesværet kropsholdning, der på en og samme tid er både åben, stærk, dynamisk og rolig. Bowspring kan også styrke et kropsligt “anker” for sindet.

Vi arbejder på yogamåtter og bruger, til enkelte øvelser, to blokke og et tæppe. Alt udstyr forefindes på kursusstedet, men hvis du har dit eget udstyr, er du selvfølgelig velkommen til at medbringe dette.

Du vil på kurset:

  • Blive introduceret til tankerne og teorien bag systemet
  • Blive indført i begreber som ”Radiant Heart”, ”Roots” og ”Wings”
  • Blive guidet til at prøve systemet af i din egen krop
  • Have mulighed for at stille spørgsmål 
      
    Du kan læse mere om Bowspring Yoga på underviser, Thor Lentz’ hjemmeside: www.thorlentz.dk

Målgruppe

Alle, der ønsker at prøve Bowspring Yoga

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer