TeenDance

Hvornår
18. apr 2020 kl. 08:00 til 20:30
Hvor
Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, Bramdrup, Kolding, 6000 Kolding, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 80 år

Nummer
2020 10 01 3001

Giv den gas til fed musik 

Kan du heller ikke stå stille, når anlægget spiller fed musik? Så tag kurset i TeenDance, og mød andre ligesom dig. Vi danser efter koreografi og fantasi, og vi har det sjovt imens!

TeenDance er en blanding af forskellige stilarter som hip-hop, showdance, latin, house, funk og breakdance m.m. På instruktørkurset får du redskaber til at undervise, og du lærer om grundtrin, bevægelser og opbygning af koreografier. Derudover bliver du klogere på musikteori, og du får værktøjer til at arrangere og styre en battle. 

Du skal kunne lide at danse og have lyst at undervise teenagere. Efter kurset har du alt, hvad der skal til for at stå for dine egne TeenDance-timer.

Du skal være mindst 15 år. Kurset henvender sig til instruktører, der har gennemgået Basis i Koreografi, eller personer, der har en tilsvarende uddannelse eller kvalifikationer via erfaring.

Indhold

Kurset varer 10 timer, og afholdes på en dag. Kurset vil indeholde følgende:

  • Masterclasses 
  • Opbygning og indhold af en TeenDance time
  • Gennemgang af grundtrin, stilarter og variationer
  • Musikteori - brugen af musik og optælling af musik
  • Battlemaster - lær at styre en battle
  • Tips, tricks og ”moves med street credit”
  • Udarbejdelse af egen koreografi

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer