Outdoor træning med et tvist af tabata

Hvornår
27. aug 2020 kl. 18:00 til 21:00
Hvor
Imove Fitness, Sletten 73, 6800 Varde, Danmark
Hvem
Trænere, letøvede, øvede

Nummer
2020 11 01 3123

Outdoor inspirationskursus er for dig, som elsker at opholde sig udendørs og få mulighed for både frisk luft og træning på én gang.

For dig, der har lyst til at inspirere dine deltagere til at træne med hvad vi har til rådighed i naturen eller på det valgte sted.

Kurset giver en masse praktisk inspiration til dig, lige til at tage med hjem og bruge eller videreudvikle så det passer ind i dit miljø og træning.

På kurset vil vi træne udendørs og der vil være opvarmningsidéer. Træningen sker i skov og på legepladser, med redskaber i naturen og på vores vej, og ikke mindst kroppens egen vægt.

Ta' tøj på du kan bevæge dig i og evt. et sæt skiftetøj. En tør og varm trøje kan være en fordel, så du ikke bliver kold.

Vi slutter med en forfriskning og tid til spørgsmål.

Jeg glæder mig til at inspirere dig til sjov, udfordrende og udendørs træning, som er let at gå til og kan udføres alle steder.

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Marisa Holm Schwartz på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller på 7940 4456.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer