Pulsen op uden hop m/Birgitte Nymann

Hvornår
19. nov 2020 kl. 17:00 til 20:00
Hvor
Foreningshuset, Byagervej 1,, 6650 Brørup, Danmark

Nummer
2020 11 01 3127

Der er et hav af måder at lave konditionstræning i hallen på. På kurset får du pulstræning med inspiration fra aerobic, kampsport, crossfit og gymnastik. Vi laver øvelser og træningsprogrammer, der giver effektiv pulstræning helt uden hop og løb. Ikke fordi hop og løb ikke er godt, men fordi der er mange, der springer konditionstræningen over, fordi de ikke kan løbe eller hoppe. 
Få inspiration til at få pulsen op uden hop og få samtidig genopfrisket hvor let det egentlig er at få pulsen op med helt simple teknikker og øvelser.

På kurset får du:

  • Eksempler på to træningstimer med ”Pulsen op uden hop”
  • Ideer til simple sammensætninger af øvelser
  • Masser af ideer til at sammensætte dine egne træningsprogrammer
  • Inspiration til at gøre konditionstræningen sjov
  • Genopfrisket hvorfor aerobictrinnene du lavede i 80’erne og 90’erne blev så populære.

OBS! Vi laver ingen serier og koreografier!!

Kort om instruktøren: 
Birgitte har undervist på kurser og uddannelser i 25 år over hele landet. Hun arbejder fuld tid med træning, kostvejledning og slankeforløb specielt for kvinder. Er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og med det udgangspunkt, har hun opbygget et hav af kurser og uddannelser for DGI og i eget regi. Hun er en af Danmarks mest rutinerede og dedikerede undervisere, som kommer til udtryk, når du deltager på hendes kurser. Hun har skrevet 25 bøger om kost og træning, samt udgivet flere end 100 træningsvideoer. Hun har skrevet om træning og kost for Danmarks største ugeblade i 15 år. Så hun er meget rutineret i at formulere sig og kommunikere omkring træning og undervisning i det hele taget, så du kan forstå budskabet og let give det videre til dine deltagere

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Marisa Holm Schwartz på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller på 7940 4456.

Birgitte Nymann

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer