EFFEKT basis – lær de basale teknikker – eller få dem genopfrisket

Hvornår
1. nov 2020 kl. 15:00 til 17:30
Hvor
Herstedlund Skole, Nyvej 11, 2620 Albertslund, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 01 3611

Lær grundlæggende teknikker og øvelser til at træne hele kroppen med egen kropsvægt - Vi bruger ingen redskaber til træning af kroppen. 
Bliv introduceret til EFFEKT-træning og et hav af effektive øvelser, som du kan tage med hjem til dit hold og implementere med det samme. 
EFFEKT-træning består af funktionelle og holdningskorrigerende øvelser lavet med egen kropsvægt. Øvelserne udføres langsomt og kontrolleret i takt til vejrtrækningen – og der er stort fokus på kvalitet i træningen. Resultatet taler for sig selv: på få uger kan du mærke en forskel og på få måneder kan du se en tydelig forskel på kroppen. 
 
På kurset får du: 

  • Eksempler på effektiv ben- og balletræning, balancetræning, bevægelighedstræning, aktive arm- og skulderøvelser, der er velegnede som grundtræning for alle målgrupper
  • Viden til at sammensætte træningsøvelser til effektive træningsprogrammer
  • EFFEKT-øvelser er velegnede til alle målgrupper, men det er specielt kvinder og mænd 35+ år, der finder træningen interessant og givende

Kort om instruktøren: 
Birgitte har undervist på kurser og uddannelser i 25 år over hele landet. Hun arbejder fuld tid med træning, kostvejledning og slankeforløb specielt for kvinder. Er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og med det udgangspunkt, har hun opbygget et hav af kurser og uddannelser for DGI og i eget regi. Hun er en af Danmarks mest rutinerede og dedikerede undervisere, som kommer til udtryk, når du deltager på hendes kurser. Hun har skrevet 25 bøger om kost og træning, samt udgivet flere end 100 træningsvideoer. Hun har skrevet om træning og kost for Danmarks største ugeblade i 15 år. Så hun er meget rutineret i at formulere sig og kommunikere omkring træning og undervisning i det hele taget, så du kan forstå budskabet og let give det videre til dine deltagere

Birgitte Nymann

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer