Indoor Cycling - Intervaltræning

Hvornår
31. okt 2020 kl. 09:00 til 11:30
Hvor
Vhg Motion, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 01 3623

Intervaltræning, HIIT, puls-træning, høj-intensitetstræning. Kært barn har mange navne. Træningsformen har været brugt i ligeså mange år, som indoor cykling har eksisteret. Siden har forskningen på forskelligvis understøttet, at intervaltræning er utrolig effektivt.  Distancetræningen er dog blevet mere og mere populært og efterspurgt i takt med, at flere og flere outdoor cykelmotionister har fundet vej til landets cykelsale. 
 
Kurset handler derfor om, hvordan du som instruktør kan implementere intervaltræningen på en attraktiv måde på dine cykeltimer, så du både omfavner outdoor cykelmotionisten, og dem der ”bare” ønsker at komme i god form hurtigt muligt. I intervaltræning er musikken en ekstra vigtig faktor, og derfor vil du også få inspiration til hvordan musikken kan bruges til at underbygge intervaller. Kurset vil som udgangspunkt være praktisk, men der vil blive gennemgået relevant teori i cykelsalen.  
 
På kurset får du:

  • Viden om de fysiologiske effekter og fordele ved intervaltræning
  • Viden om forskellige former for intervaltræning
  • Inspiration til hvordan musik kan understøtte dine intervaller
  • Kompetencer til at kunne lave dine egne intervalblokke eller intervalprægede timer

Kort om instruktøren: 
Troels Kure har været cykelinstruktør i 8 år og underviser i dag i SATS. Troels har en bachelor i Idræt fra Københavns Universitet og en kandidatgrad i Sundhedsfremme og arbejder til dagligt på Roskilde Universitet. Igennem Troels’ uddannelse og erfaringer har han kompetencer inden for fysiologi, forskellige træningsformer, watt, timetilrettelæggelse, musikforståelse og instruktør-performance (didaktik og pædagogik). 
Som instruktør har han den filosofi, at den gode cykeltime skabes i en kombination af: 1) Faglighed, 2) Musikken og timens opbygning 3) Instruktørens udstråling. Disse tre elementer vil derfor altid skinne igennem på hans kurser.

Troels Kure

Medbring selv

  • En notesblok eller lignende, hvor du kan skrive noter til dig selv.
  • Drikkedunk
  • Cykeltøj og –sko.
  • En overtrækstrøje du kan tage på, når vi ikke er så aktive i salen.
  • Deltager du på flere kurser samme dag anbefales det, at du tager flere sæt cykeltøj med, så du ikke bliver våd og kold.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer