Inspiration Indoor cycling - Motivation af deltagerne

Hvornår
31. okt 2021 kl. 12:15 til 14:45
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 100 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 01 3601

Du kender sikkert udtrykket at kunne ”sælge sand i Sahara”. På samme måde kan du sikkert relatere til, du har tilrettelagt en fremragende time, er velforberedt og musikken er perfekt timet. Men alligevel er det som om, at det ikke spiller helt. Salen er måske halv-tom, og du kan ikke ”mærke” deltagerne.

På kurset får du inspiration til at kunne ”sælge sand i Sahara”, og du får nogle helt konkrete værktøjer til, hvordan du kan forbedre din egen gennemslagskraft og performance som instruktør – med udgangspunkt i dig selv og din personlighed. 
 
Kurset vil som udgangspunkt være praktisk, men der vil blive gennemgået relevant teori i cykelsalen.

På kurset får du:

  • Viden om instruktør-pædagogik og performance, herunder hvordan ”flow” opstår
  • Inspiration til hvordan du kan forbedre din egen performance som instruktør
  • Inspiration til hvordan du kan bruge og udnytte din egen personlighed i instruktørrollen.
  • Kompetencer til at kunne ”analysere dig selv” som instruktør og derved udvikle dig.

Kort om instruktøren:

Troels Kure har været cykelinstruktør i 8 år og underviser i dag i SATS. Troels har en bachelor i Idræt fra Københavns Universitet og en kandidatgrad i Sundhedsfremme og arbejder til dagligt på Roskilde Universitet. Igennem Troels’ uddannelse og erfaringer har han kompetencer inden for fysiologi, forskellige træningsformer, watt, timetilrettelæggelse, musikforståelse og instruktør-performance (didaktik og pædagogik). 
Som instruktør har han den filosofi, at den gode cykeltime skabes i en kombination af: 1) Faglighed, 2) Musikken og timens opbygning 3) Instruktørens udstråling. Disse tre elementer vil derfor altid skinne igennem på hans kurser.

Troels Kure

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer