Tung styrketræning i fitnesscenteret
Kurset er for dig, der gerne vil prøve kræfter med tung styrketræning og giver et indblik i den bagvedliggende anatomi og fysiologi, der er forbundet med tung vægttræning.
Kurset vil indeholde en gennemgang af træning som helhed med en uddybning af principperne ved tung styrketræning.
Du vil blive klædt på til bedst muligt at opnå dine ønsker og mål med styrketræning.
Vi vil snakke om betydningen af progressiv overload i opbygningen af et program og hvordan det sammen med hensigtsmæssig opvarmning, kan være med til at forebygge skader og opnå fremgang i træningen.
Kurset vil indeholde en praktisk del, hvor vi afprøver forskellige styrkeøvelser og gennemgår teknikker.
På kurset får du:
- Viden om sammensætning af styrketræningsprogrammer der tilgodeser dine behov og ønsker.
- Viden om hvor meget og hvornår, så du opnår hensigtsmæssig træning og undgår skader.
- Inspiration til videre træning.
Morten Vinther