Intro til Bungee Fitness - why walk, when you can fly?

Hvornår
22. okt 2022 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
B:fit.nu, Brunhøjvej 10, 8680 Ry, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, letøvede, øvede

Nummer
2022 09 01 3228

Prøv den flyvende form for fitness 
Bungee Fitness er en ny, effektiv, hård og sjov sportsgren. Bungee Fitness er højintens træning med en blanding af cardio, styrketræning, balanceøvelser og flyveteknikker. Man får en sele på bækkenet, bliver spændt i en elastik i loftet og kan så flyve, hoppe og lave øvelser, der ellers ikke er fysisk mulige. Det giver sved på panden, smil på læben og et kick, når man flyver højt eller laver armbøjninger i håndstand. 
Vi starter dagen med en Bungee Fitness-time. Herefter gennemgår vi udvalgte øvelser og kommer kort ind på timens opbygning, indhold og udstyr. 
Du får: 
• en introduktion til Bungee Fitness, hvor du prøver de forskellige øvelser 
• kort intro til, hvordan du kan starte Bungee Fitness op i din idrætsforening eller center. 
Når du går hjem fra kurset, har du fået en smagsprøve på denne nye, spændende træningsform, og du ved, om det er noget for dig - og evt. for din forening eller center. Du kan også forvente ømme muskler, for det er hårdt. 
Vær opmærksom på, at på dette kursus skal du være 16 år for at deltage, og du må af hensyn til selernes ydeevne og sikkerhed maks. veje 120 kg. 
Om Natasja H. W. Aggergren: Natasja er selvstændig kostvejleder og instruktør i Yoga og Bungee Fitness. Hun har været med fra starten af Bungee fitness i Jylland. Hun står for Bungee Fitness Instruktøruddannelse i Jylland og afholder instruktørkurser og events i foreningsregi og privat.

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Idrætskoordinator, Lotte Iversen, på telefon: 7940 4338 eller mail: lotte.iversen@dgi.dk 

Målgruppe

Alle interesserede, der gerne vil have en introduktion til Bungee Fitness. Du skal være 16 år for at deltage. 

Natasja Aggergren

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer