Yogaretreat med Kristine og Marie

Hvornår
26. nov kl. 09:00 - 27. nov 2022 kl. 15:00
Hvor
Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 01 3501

Det handler om dig. Tag med på yoga retreat ved Smidstrup Strand.

Der skabes plads til, at du kan vende dit fokus indad og være nærværende med det der er. Yoga retreatet er et afbræk fra hverdagen, hvor du får tid til at drage omsorg for dig selv. 

Ordet retræte betyder tilbagetrækning. Inspireret af efteråret, hvor naturen giver slip på det der ikke længere tjener for at gøre klar til vinterens hi, men også for at plante de frø, der skal spire til foråret, får du her mulighed for at trække dig tilbage, finde balance og ro.

Weekenden vil invitere til fem Hatha og Yin yoga praksis med forskellige fokus. Det vil være en fordel, at du har erfaring med yoga. I løbet af weekenden vil der være forskellige former for meditationspraksis, og du vil opleve en mørkning, hvor du møder naturen og dig selv i stilhed. 

Vores håb er, at du går fra yoga retreatet med en følelse af at være landet, i et kærligt og nærende møde med dig selv.

Refugium ved Smidstrup Strand Retreatet afholdes i de skønne omgivelser ved Smidstrup Strand, hvor der både er mulighed for en tur i bølgen og en gåtur i den omkringliggende natur. Yogaundervisningen vil foregå med udsigt udover havet. Læs mere om Refugium her

Indkvartering foregår på enkeltmandsværelse. Der er plads til 16 deltagere.

Om underviserne: 
Marie er uddannet Hatha- og Yin Yogalærer fra Senses. Derudover er hun Totum kropsterapeaut og systemisk naturcoach.

Kristine er landsunderviser i yoga for Bevæg Dig for Livet - Fitness og er uddannet Hatha Yogalærer. Derudover har hun en idrætsfaglig baggrund fra Paul Petersens Idrætsinstitut og Institut for Idræt, KU.

Lørdag

10:00-10:30 Velkomst og introduktion til weekenden 
10:30-12:00 Hatha yoga: “Balance Your Focus” 
12:00 Frokost 
13:30 Hvil/gåtur på egen hånd/vinterbadning fra stranden/refleksion 
15:15 - 17:30 Mørkning, meditation og stilhed (udendørs) 
18:00 Aftensmad 
20:00-21:30 Aftenyoga: “Sov Godt”

Søndag

7:00-8:30 Hatha yoga: “Happy Hips” 
8:30 Morgenmad 
10:00-11:00 Mindful walk i strandplantagen (udendørs) 
11:15 -12:15 Blid Hatha yoga: “Open Your Heart” 
12:30 Frokost 
13:30 Yin Yoga 
14:45 Afslutning 
15:00 Afrejse

Kristine Ingemann Petersen, Marie Ingemann Petersen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer