Yoga (60 timer)

Hvornår
3. sep 2021 kl. 17:00 - 6. mar 2022 kl. 15:00
Hvor
Bymose Hegn Kursuscenter, Bymosegårdsvej 11, 3200 Helsinge, Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år

Nummer
2022 18 01 3840

Oplev roen og giv fordelene ved yoga videre

Yoga handler om at skabe harmoni ved at forene krop, åndedræt og sind. I yoga dykker du dybere ned i din egen krop gennem forskellige stillinger, kaldet asanas, som vil udfordre din balance, smidighed, styrke, koncentrationsevne og tålmodighed. Yoga kan dermed gøre dig klogere - både på din fysiske krop og dit mentale selv.

Bevæg dig for livet - Fitness’ 60 timers Yogauddannelse bygger på traditioner inden for Hatha Yoga. På uddannelsen får du dybdegående instruktion i en lang række basis- og videregående yogastillinger, så du er klædt på til at undervise både nybegyndere og øvede i yoga. Du lærer, hvordan man sammensætter et harmonisk yogaprogram, og du får inspiration til åndedræts- og afspændingsteknikker. Derudover får du viden om yogaens historie og filosofi, åndedrættets betydning, meditation og meget mere.

Tag Bevæg dig for livet – Fitness´ yogauddannelse, og indled din rejse ind i yogaens fantastiske univers og få et solidt fundament til kompetent og sikker undervisning.

Oversigt over moduler:

  • Modul 1: 3.-5. september 2021
  • Modul 2: 19.-21. november 2021
  • Modul 3: 4.-6. marts 2022

Se program for de tre moduler HER

Vær opmærksom på, at alle tider er vejledende. 

Rie Castella Toftgaard, Kirstine Marie Fabricius, Kristine Ingemann Petersen

Niveau: Alle

Varighed: 60 timer.

Prøve: Uddannelsen afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve.

Forplejning er primært vegetarisk, og der ønskes at skabes et miljø hvor deltagerne ikke forstyrres unødigt af stimulanser.

I tilfælde af at uddannelsen aflyses inden start, vil du få hele købsbeløbet refunderet. Hvis et eller flere moduler flyttes, og du dermed bliver forhindret i at deltage, vil vi i samarbejde finde en løsning for gennemførsel af uddannelsen.

Vi følger til enhver tid de gældende retningslinjer i forhold til Covid-19, og du vil blive orienteret om eventuelle ændringer løbende.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer