Silent Fit - træning der hitter!

Hvornår
4. sep 2022 kl. 09:30 til 12:00
Hvor
Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 15 år

Nummer
2022 18 01 4506

Kom med til et brag af en fitnessdag!

DGI Nordsjælland og Silent Fit udbyder to sjove og anderledes workshops udendørs. Alle kan være med - du skal bare have lyst til at have det sjovt!

Silent FIT er en ny lydoplevelse til holdtræning. Alle deltagere får udleveret høretelefoner, der sidder godt fast, er behagelige at have på og udstyret med en volumen-regulator. Dermed kan du nyde musik og coaching på præcis det lydniveau, som du foretrækker. Instruktøren har mikrofon på, så du modtager tydelig instruktion direkte i ørene. Det gør at koncentration skærpes, intensiteten øges og indlevelsen stiger.

Når vi træner udendørs, kan det være svært at regulere lydstyrkn , så naboerne ikke bliver generet - men med Silent FIT er det muligt at holde et brag af en fitness-fest uden at naboerne klager over lydstyrken. 

Frygter du at det går ud over holdfølelsen? Tværtimod! Den fælles oplevelse i lydboblen øger sammenholdet på en ny måde og understøtter fællesskabet. Og så er det hammer sjovt!

Prøv 1 eller 2 fede workshops! 
Dance Workout: Vi danser for sjov, for træning og for alle de andre mange kvaliteter, det at danse fører med sig! De første 50 minutter fyldes med forskellige musiknumre og genrer, hvor vi shaker, hopper, bouncer, ruller og rocker, og timen sluttes af med danseinspireret træning og stræk, der stabiliserer og styrker, samt udfordrer din udholdenhed og balance. Timen er for ALLE, der nyder en god svingom på dansegulvet og ikke har noget imod at lade smilet tage over. Og så er der god inspiration at tage med hjem, hvis du vil give danseglæden videre. 

Puls & Styrke: I denne session kombinerer vi styrketræning og konditionstræning på en sjov og motiverende måde, med brug af god musik og tydelig coaching direkte i høretelefonerne. Øvelserne kan skaleres, så alle kan være med uanset træningsbaggrund og fysik. Det er en intensiv time, hvor du får trænet hele kroppen. Puls/Styrke er for dig som ønsker høj intensitet og masser af energi i træningen. 

Lyder dette som noget for dig? Så tag med!  
Du kan deltage uanset om du er instruktør eller udøver - så længe du har lyst til at prøve noget nyt, få lidt sved på panden og måske endda få lov til at grine! 

Bege workshops afholdes udendørs - i tilfælde af styrtregn, lyn og torden eller andet umuligt træningsvejr, vil vi trække indendørs. Men vær klar og klædt på til udendørs træning i den fedeste lydboble. 

Om instruktøren:  
Naja er uddannet Cand. Scient Sports & Health Science. Naja er super inspirerende og har mange års erfaring som landsunderviser i DGI, Bevæg dig for livet - Fitness og Les Mills. I det seneste år har Naja haft stor succes med opstart af Silent FIT, som en alternativ og positiv lydoplevelse til træning. 

Naja Silent Fit

Prøv 1 eller begge workshops!

  • Kl. 9.30-10.30: Dance Workout
  • Kl. 11.00-12.00: Puls/Styrke

Alle kan være med.

Deltager du på begge workshops, anbefaler vi, at du tager en snack med.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer