HIIT Online
HIIT Online
Bliv uddannet HIIT instruktør hjemme i stuen
Skal du tage dit næste kursus online? På HIIT Online kurset bliver du klædt på til at undervise i højintens intervaltræning (HIIT) på hold. HIIT er en af de nyere og mest populære trends inden for fitness, fordi det er effektiv træning med kroppen som redskab. Med HIIT får du pulsen op og sved på panden. På kurset stifter du bl.a. bekendtskab med intervaltræning, Tabata, powerøvelser samt instruktørrollen. Derudover får du helt eksklusivt 3 HIIT inspirationsvideoer.
Kurset er sammenlagt på 7 timer (inkl. en pause), hvor du bliver undervist live af en af vores dygtige landsundervisere via online platformen Zoom. Du deltager altså hjemme fra din computer/tablet. Du behøver ikke at have et kendskab til Zoom i forvejen for at deltage.
Hvis du allerede er uddannet Puls & Styrke instruktør hos Bevæg Dig For Livet Fitness, ville dette kursus være en brush-up af din eksisterende viden om høj Intens intervaltræning. Derudover vil du få en større praksis indføring i HIIT samt yderligere inspiration til din holdtræning.
Program HIIT online |
8.30-9.00: Velkommen
-Præsentation, introduktion til formatet og dagens program.
9.00-10.00: Introduktion til intervaltyper samt intervaløvelse
10.00-10.30: Introduktion til HIIT og Tabata
10.30-11.05: Masterclass i HIIT
11.05-12.10: Teoretisk gennemgang af masterclass og timeopbygning
12.10-12.40: Frokost Pause
12.40-13.15: Introduktion til Power-øvelser
13.15-14.00: Undervisningsøvelse - HIIT interval
14.00-14.30: Fysiologi og skadesforbyggelse
14.30-15.00: Instruktørrollen
15.00-15.30: Evaluering og tak for i dag
Vi forbeholder hos retten til at lave ændringer i programmet.
Dorte Linnerup
Afvikling
Du skal være iført træningstøj og have skrivemateriale, notesblok, og evt. pulsur klar.
Kurset afholdes live, og du skal derfor tilgå kurset fra en computer eller tablet med kamera, så vi kan se hinanden. Derudover er det vigtigt, at du har en stabil internetadgang og lidt gulvplads ved siden af din computer, så du kan være fysisk aktiv. Hvis du har problemer med at logge ind i møderummet, så er du velkommen til at ringe til instruktøren, så vil hun hjælpe dig. Det er en god idé at logge på i god tid (10 minutter før), hvis der er tekniske problemer, så disse bliver løst inden kurset starter.
Evaluering
Efter endt kursus vil du få tilsendt en evaluering via din mail. Vi håber, at du vil udfylde denne for at bidrage til, at vi kan blive bedre.
Fravær
Det er en forudsætning for at få et kursusbevis, at man har deltaget 100% i undervisningen.