WATT Inspiration - Indoor Cycling
På dette kursus lærer du om watt træning. Hvorfor er det anderledes end alle andre træningsmetoder på cyklen? Hvorfor er det smart? Hvordan kan du bruge det og hvad kan dine deltagere få ud af det? Er det kun noget man kan bruge hvis man er cykelrytter, eller har det en berettigelse for glade entusiaster også?
Vi snakker om hvorfor det ikke kun handler om at køre i den røde zone, og hvordan man kan bygge programmer op, der både er træningsmæssigt udfordrende og sjove at deltage i. I denne workshop arbejder vi med Intelligent Cycling til at sætte programmet op.
Vi lærer om hvordan det er anderlede at planlæge en watt time i forhold til en “gammedags” pulstime eller RPE time, og til sidst slutter vi af med at køre en FTP test, så du kan få testet dit eget FTP tal, og lære hvordan du kan teste dine deltagere.
Du får følgende med dig hjem:
· Viden om hvad Watt træning er herunder - FTP (Functional Threshhold Power) - IF (Intensity Factor)
· Information om hvordan og hvornår du måler FTP?
· Tanker om hvorvidt WATT træning er smartf
· Viden om forskellen på watttræningsprogrammer og andre mere traditionelle programmer (RPE og Puls)
Workshoppen starter med teori - i et teori lokale.
Vi slutter af med at komme på cyklen til en Masterclass: FTP Test med fokus på at teste dit eget FTP (der cykles i ca. 1 time)
Dette kursus er en del af kursusdagen den 29. oktober i Tune.
På kursusdagen har vi samlet en række spændende Fitness og Gymnastik kurser på samme lokalitet, så du kan gå direkte fra en inspirationskilde til en anden.
Se hvilke andre Indoor Cycling kurser dagen bl.a. også byder på:
Intervaltræning Indoor Cycling
Indoor Cycling - musik tema
Anders Djurhuus
Hvem skal jeg undervises af?
Jeg hedder Anders Djurhuus og har været bike-instruktør i 12 år. Jeg har været bike-entusiast væsentligt længere! Jeg underviser til dagligt i Lifeclub i Roskilde samt har min egen online kanal - Let’s ride Live! - hvor jeg laver biketimer online. Jeg har løbet maraton og gennemført Ironman og er generelt tosset med træning. Men jeg er også hjertepatient og kronisk syg og har derfor masser af forståelse for de udfordringer som “normale” deltagere bakser med!
Jeg har været ambassadør for Intelligent Cycling så længe de har været på markedet og laver en masse instruktion i Intelligent Cycling - blandt laver jeg videoer på deres Facebook side hvert kvartal omkring hvordan man bruger softwaren.Jeg kører også på en lang række af events rundt omkring i landet og elsker at nørde med musikken til mine programmer. Jeg mixer selv nogle af mine timer mens jeg bruger Spotify til musikken på andre timer.
Jeg glæder mig rigtig meget til at lære fra mig og til at inspirere og forhåbentlig får vi en fantastisk dag sammen hvor vi kan nørde bike på den helt store klinge!