Intervaltræning Indoor Cycling
Dette kursus handler om hvordan man kan træne intervaller på cyklen. Hvor lange skal de være? Hvor korte kan de være? Hvor mange skal man køre? Hvad med restitution mellem intervallerne?
Vi opbygger sammen forskellige intervaltyper i Intelligent Cycling Session designeren og du lærer om forskellige måder at bygge timer op, der kan inkludere intervaller.
Vi tager udgangspunkt i træning med Watt - men principperne kan snildt overføres til puls træning - og vi kommer også ind på forskellene!
På dette kursus får du:
- Viden om forskellige interval typer
- Læring om de 3 røde zoner
- Hvad er treshhold og hvorfor er det vigtigt i intervaltræning?
- Viden om restitution i forhold til arbejde
- Du vil lære begreber som VO2Max, Neuromuskulær Power, Treshhold og andre, som du kan bruge til at forklare indholdet af intervallerne til deltagerne
- Programmer du kan tage med hjem og bruge med det samme
Kurset starter med teori, i et teori lokale.
Vi slutter af med at køre en masterclass sammen på cyklerne, hvor vi kører et eller flere af de intervaller vi har arbejdet med i løbet af kurset. Der cykles i ca. 1 time.
Dette kursus er en del af kursusdagen den 29. oktober i Tune.
På kursusdagen har vi samlet en række spændende Fitness og Gymnastik kurser på samme lokalitet, så du kan gå direkte fra en inspirationskilde til en anden.
Se hvilke andre Indoor Cycling kurser dagen bl.a. også byder på:
WATT Inspiration- Indoor Cycling
Indoor Cycling - musik tema
Anders Djurhuus
Hvem skal jeg undervises af?
Jeg hedder Anders Djurhuus og har været bike-instruktør i 12 år. Jeg har været bike-entusiast væsentligt længere! Jeg underviser til dagligt i Lifeclub i Roskilde samt har min egen online kanal - Let’s ride Live! - hvor jeg laver biketimer online. Jeg har løbet maraton og gennemført Ironman og er generelt tosset med træning. Men jeg er også hjertepatient og kronisk syg og har derfor masser af forståelse for de udfordringer som “normale” deltagere bakser med!
Jeg har været ambassadør for Intelligent Cycling så længe de har været på markedet og laver en masse instruktion i Intelligent Cycling - blandt laver jeg videoer på deres Facebook side hvert kvartal omkring hvordan man bruger softwaren.Jeg kører også på en lang række af events rundt omkring i landet og elsker at nørde med musikken til mine programmer. Jeg mixer selv nogle af mine timer mens jeg bruger Spotify til musikken på andre timer.
Jeg glæder mig rigtig meget til at lære fra mig og til at inspirere og forhåbentlig får vi en fantastisk dag sammen hvor vi kan nørde bike på den helt store klinge!