Netværksmøde for Fitnessforeninger - område Syd
Så er det ved at være tid til igen at mødes på tværs af foreningerne.
Netværksmødet er en god mulighed for at sparre med foreningerne i jeres nærområde, hvad rør sig i jeres forening og debattere om de forskellige problemstillinger, som I oplever i jeres hverdag som frivillige.
Det er også jeres mulighed for at høre, hvad der er på dagsordenen i DGI/Bevæg Dig For Livet i øjeblikket, få information omkring kurser, uddannelser og andre projekter, samt stille spørgsmål til fitnesskonsulenten.
Alle indbudte fitnessforeninger har mulighed for at komme med input til dagsordenen, hvor DGI/Bevæg Dig For Livet også vil have nogle relevante punkter.
Mødet starter med lidt aktivitet fra kl. 17:00 - 17:45. Det er valgfrit om man vil deltage aktivt, om man vil se på eller først komme kl. 17:45
Fitness Sørby inviterer til Jumpimg Fitness.
Der vil være lidt forplejning til mødet - sandwich eller lignende.
Dagsorden vil blive sendt ud ca. en uge før mødet til alle indbudte Fitnessforeninger.
Vi håber meget, at I vil deltage i netværksmødet, og vi glæder os til at se jer.