Fitness Tryday

Fitness Tryday er dagen, hvor du kan gå på opdagelse i forskellige former for fitness i din lokale forening.

Måske har du overvejet, om f.eks. yoga er noget for dig? Eller tænkt over, at du gerne vil begynde med at styrketræne? Uanset om du træner i forvejen eller gerne vil i gang, så er Fitness Tryday oplagt til at få inspiration og kickstarte formen.

Fitness Tryday er nemlig for alle, og holdes i foreninger over hele landet. På den måde kan du besøge en forening nær dig og prøve netop den fitness, som foreningen tilbyder.

Udover fitness-smagsprøver byder Fitness Tryday på gode grin og hygge med andre fitnessinteresserede. Så find dit nærmeste event og tag en træningsmakker under armen og giv den gas!