Dance it i DGI

Træd ud på dansegulvet, og dans dig glad. Dance it er en dansefest hvor alle kan være med.

Dance it er for dig, der er vild med at bevæge dig til musik og have en fest i hverdagen. Tiden flyver af sted, og man kan ikke undgå at få et smil på læben, når bevægelser og musik går op i en højere enhed. Derfor er dansen som træningsform kommet for at blive.

Dance it giver sved på panden, og alle kan være med. Dans er en god og alsidig træningsform, som også giver mulighed for at udtrykke sig til musik og bevæge kroppen på nye måder. Det er skønt. Og har du lyst til at danse dig i form, er der helt sikkert en forening nær dig, som har et hold du kan komme med på.

Har du lyst til at blive instruktør i Dance it, kan du tage vores uddannelse i konteptet, så du er helt klædt på til at sprede danseglæden.