Idrætspsykolog: Brug disse 4 mentale skridt til at nå dine mål
I fire mentale skridt gør teorien ”Immunitet mod forandring” det nemmere at nå sine udviklingsmål. Metoden forsøger at lukke hullet imellem det, mennesket har til hensigt at gøre, og det, som rent faktisk er muligt.
Forskere har udviklet en metode, hvormed du kan lukke hullet imellem det, mennesket har til hensigt at gøre, og det, som man rent faktisk er i stand til.
Foto: Bent Nielsen
Ved nytårstid har mange af os sat os for at nu skal badevægten ikke længere blinke faretruende. De fleste virker sikre i deres sag. Denne gang skal det være. Men vi kender det alt for vel: De gode intentioner dør og motivationen forsvinder i de mørke vinterdage.
Med forårets komme er motivationen ikke, hvad den har været. Hvorfor dette motivationstab? Hvorfor kan vi ikke fastholde vores motivation? En måde at forstå dette er igennem teorien om Immunitet mod forandring eller Immunity to Change, som er formuleret af Kegan & Lahey i 2009.
Ved at kigge på immunitet mod forandring undersøger Kegan & Lahey, hvordan man kan lukke hullet imellem det, mennesket har til hensigt at gøre, og det, som man rent faktisk er i stand til. De har udviklet en metode, som skridt for skridt undersøger den ønskede forandring, samtidig med at den blotlægger mulig modstand og kausale sammenhænge.
Fire skridt til forandring
Første skridt i denne metode er at sætte sig et udviklingsmål. For eksempel vægttab som i nytårsforsættet.
Andet og tredje skridt er at beskrive og forklare den modstridende adfærd og kortlægge større bekymringer og forpligtelser, som man måtte opleve i hverdagen.
Det kunne være behovet for torsdagskagen på arbejde, en ekstra portion aftensmad og fast hygge foran fjernsynet om aftenen
Men det kunne også bunde i oplevede bekymringer, som går imod den ønskede udvikling.Det kunne være at miste muligheden for samvær med ens børn eller gå glip af sociale aktiviteter i vennekredsen. Det kan også modvirke et udviklingsmål.
Hvad er det værste der kan ske
Det fjerde skridt i Kegan & Laheys model er at stille sig selv det retoriske spørgsmål: ”hvis jeg rent faktisk ændrer min adfærd og dermed opnår mit mål, hvad er så det værste, der kan ske?”
Med dette lidt simple spørgsmål, kan man - med den rette refleksion - søge ind til, de forpligtelser, som kan trække i en anden retning. At få blotlagt den slags antagelser er vigtigt, da de kan være med til at holde os i en låst position i forhold til udvikling. Dermed kan disse ofte ubevidste antagelser gøre os immune over for udvikling og den eventuelle belønning ved forandring.
Prøv selv at overveje om der er noget, som holder dig tilbage.
Sådan kan man arbejde med Immunity to Change
- Definer et udviklingsmål, for eksempel vægttab
- Kortlæg den modstridende adfærd. Hvad trækker mig i en anden retning? Hvilke helt konkrete handlinger er det?
- Skjulte forpligtelser: Hvad modarbejder mit udviklingsmål i min dagligdag, som bunder i forpligtelser eller bekymringer?
- Store antagelser? Hvad er det værste, der kunne ske, hvis jeg skulle nå mit udviklingsmål? Er der en sammenhæng imellem mine forpligtelser og modstridende adfærd?
