Video: Kom i balance med yoga

Efter en hektisk dag kan yoga hjælpe dig med at komme ned i gear. Videoen guider dig til fem simple yogaøvelser, som giver dig ro.

Yoga er meget mere end en motionsform. Det er et redskab, du kan bruge til at finde mental balance i en travl hverdag. Stillingerne hjælper dig til at slippe de fysiske spændinger og opnå større mentalt overskud.

Sådan gør du

Videoens øvelser er simple, så du kan sagtens være med, selvom du ikke har prøvet yoga før.

Find en måtte eller et andet blødt underlag og eventuelt en pude eller en klods. Husk de dybe vejrtrækninger hele vejen igennem, så du lettere kan smelte ind i stillingerne og finde ro.

Kom godt i gang med yoga

Har du lyst til at dyrke yoga, står foreninger landet over klar til at byde dig velkommen - så der vil helt sikkert være et sted, du føler dig hjemme.