Susans nye hofter gav nyt liv med fitness

73-årige Susan Elizabeth Jensen havde aldrig sat sine ben i et fitnesscenter, før hun for seks år siden kom ud for en faldulykke.

Hvis man kunne spole tiden tilbage til en bestemt dag for seks år siden, så gjorde Susan det gerne. For en vinterdag i februar faldt hun meget uheldigt på en sneglat sti, da hun gik tur med sin datters hund og fik på uheldigste vis brækket en mindre knogle i bækkenet. Det gør man ikke så meget ved, men røntgenbillederne viste, at begge hofter var meget slidte og faktisk skulle opereres med det samme.

Jeg vil tro, at over halvdelen af seniorerne også bliver ved med at komme på grund af det sociale

Susan Elizabeth Jensen

Men ud over to operationer og en langvarig genoptræning førte uheldet dog også noget godt med sig. I forbindelse med den syv måneder lange genoptræning fik Susan nemlig øjnene op for fitness.

”Jeg genoptrænede i et kommunalt fitnesscenter med en fysioterapeut, og da jeg efterhånden var blevet så god, at jeg ikke længere skulle genoptræne, anbefalede han mig at træne videre i Borup Fitness, som er et foreningsbaseret fitnesscenter her i byen,” fortæller Susan, som er født i England og kom til Danmark som 22-årig uden træning som en fast del af tilværelsen.

”Jeg har spillet tennis, netbold og hockey, men da jeg kom til Danmark, arbejdede jeg bare og dyrkede ikke sport,” siger Susan.

Opgaven var at hygge om dem og hjælpe med maskinerne, hvis de havde brug for det. Det sagde jeg ja til, og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik

Susan Elizabeth Jensen

Men genoptræningen åbnede hendes øjne for fitness, og på opfordring af fysioterapeuten, som gav hende et brochure om Seniorfitness i Køge Kommune, kontaktede hun chefinstruktøren i Borup Fitness, og ugen efter var hun i gang. Hun fik et introduktionsforløb og fik lagt et træningsprogram, og lige siden den dag har hun trænet mindst to gange om ugen. Hun blev også glad for det sociale i foreningen, og en stor del af glæden ved at komme i fitnesscentret bunder også i, at folk er så rare ved hinanden, som hun udtrykker det.

”Jeg vil tro, at over halvdelen af seniorerne også bliver ved med at komme på grund af det sociale,” siger hun.

Ny rolle som vært og vejleder

Det er bestemt også medvirkende til, at hun i dag også har en anden rolle i fitnesscentret. Der gik nemlig ikke mere end et års tid, før chefinstruktøren havde luret, at Susan foruden at være flittig til at træne også havde andet at byde på.

”Hun spurgte mig, om jeg havde lyst til at hjælpe seniorerne om onsdagen. Opgaven var at hygge om dem og hjælpe med maskinerne, hvis de havde brug for det. Det sagde jeg ja til, og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik,” siger hun.

Susan er blevet så bidt af fitness, at hun ikke kan forestille sig et liv uden. Og havde hun været lidt yngre, ville hun også uddanne sig til seniorfitnessinstruktør. Men hun trives godt med rollen som vært og vejleder. Og mange behøver ikke at være tilstede mange minutter sådan en onsdag formiddag for at konstatere, at det gør medlemmerne også!