Fitness Tryday

Prøv nye fitness koncepter og bliv inspireret til endnu mere fed træning. Dét kan du til Fitness Tryday, hvor der hvert år bliver sat fokus på det allerbedste inden for fitness.

Fitness Tryday er et inspirations-event. Det er en dag med masser af træning, sved og latter, hvor du kan gå på opdagelse i en lang række fitness-koncepter og hente motivation til de næste mange måneders træning.

Hvert år inviterer en række af DGI's landsdele indenfor og præsenterer en række udvalgte koncepter - og gerne endnu flere - som du kan prøve af. Der undervises i hvert koncept i cirka en time, så du selv kan sammensætte din dag.

Fitness Tryday er for alle. Vil du kickstarte formen eller supplere din vante træning, har vi også noget for dig. Og hvem ved - måske finder du din næste store træningspassion? Vi garanterer i hvert fald, at du bliver en lækker træningsoplevelse rigere.

Så find dit nærmeste event nedenfor, tag din bedste træningsmakker under armen, og slå dig løs.