Bootcamp

Prøv en højintens træning, hvor du udelukkende træner med din egen kropsvægt.

Bootcamp er inspirereret af CrossGym, men i modsætning til CrossGym kræves ingen specielle redskaber – du træner udelukkende kropsvægtsøvelser. Alle kan deltage – uanset alder og niveau – for alle øvelser og programmer/protokoller kan tilpasses den enkelte. Træningen har fokus på kernestyrke, kondition og styrkeudholdenhed, og der er garanti for hårdt arbejde og sved på panden.

Øvelserne i Bootcamp involverer flere muskelgrupper på én gang, er typisk meget varierede og kan overføres direkte til din dagligdag.

Da træningen er højintensiv, kan du hurtigt se resultater i forhold til styrke, kondition og fedtforbrænding.

Er du vild med at træne i det fri, kan du vælge Bootcamp Outdoor, hvor du - udover den seje træning - også får fornøjelsen af den friske luft, mens du træner. Omdrejningspunktet for Bootcamp Outdoor er intervalløb, pulsøvelser og mange andre øvelser med egen kropsvægt. Og så inddrages desuden de redskaber, der findes i naturen undervejs – det kan være en bænk, træstamme, sten, et mønster i terrænet eller din makker.

Kontakt en forening nær digog hør hvordan du kan komme i gang med Bootcamp.

Bevæg dig for livet – Fitness (den fælles fitnessafdeling for DGI og GymDanmark) tilbyder også kurser, hvis du selv vil undervise i Bootcamp eller Bootcamp Outdoor.