Rygtræning i DGI

Har du ondt i ryggen? Det er der rigtig mange, der har, og derfor har DGI udviklet et struktureret og testet træningsforløb, der kan hjælpe dig med at udbedre skavankerne.

DGI Rygtræning er skræddersyet dig, der har rygproblemer, og hvor læge, kiropraktor eller fysioterapeut har anbefalet rygtræning. Hovedingredienserne er muskeltræning, udstrækning og afspænding, og i løbet af 15 uger giver vi dig de bedste muligheder for at holde ryggen stærk og sund.

For ja, det kan være svært at få lavet de øvelser, du får udstukket af fagfolk. Men på DGI's Rygtræninghold bliver du hjulpet til lave alle de rigtige øvelser i et givende fælleskab med andre, som også har rygproblemer.

Find en forening nær dig, og få en stærkere ryg. Du kan også blive instruktør ved at tage vpres uddannelsen i rygtræning.