Fit'n'Fun

Fit’n’Fun moving teens er motion på den sjove måde. Det er fysisk træning og sved på panden til fed musik og med seje moves.

Med Fit’n’Fun får du brugt din krop på en helt ny måde – i et univers fuld af fest, farver og god energi.

Fit’n’Fun moving teens består af seks forskellige online danse- og træningsvideoer med dans, rytmisk bevægelse og fysisk træning. I hver video guider en instruktør dig gennem en serie, en dans eller en koreografi, der med garanti udfordrer dig fysisk og får din puls op.

Træn alene eller sammen med dine venner, derhjemme, på skolen, eller i idrætsforeningen. Uanset hvad, garanterer vi en en god energi.

Sådan gør du!

Klik på inspirationsvideoen herunder og bliv klogere på, hvad Fit’n’Fun moving teens er. Eller vælg et af vores koncepter og lad træningen begynde. Lige nu. Lige her.

Om projektet Fit'n'Fun

Fit’n’Fun moving teens er udviklet af DGI Gymnastik & Fitness og er et online univers, der består af en række instruktionsvideoer med fokus på dans, rytmisk bevægelse og fysisk træning. Konceptet henvender sig særligt til børn og unge i 6. til 9. klasse.

Fit’n’Fun moving teens giver børn og unge let adgang til et anderledes, spændende og alderssvarende træningsunivers og giver en oplevelse af, at motion sagtens kan være sjovt og sejt. Formålet er at inspirere og motivere til at dyrke mere motion i hverdagen – enten alene eller sammen med andre.

Musikken er stillet til rådighed med tilladelse fra Koda/NCB