Hip Hop

Få styr på de mest grundlæggende trin og grooves inden for Hip Hop - og lær at danse og give den gas på gulv eller gade!

Hip Hop er en musikgenre, en kultur og ikke mindst en dansestil.

I DGI er Hip Hop en af mest populære danse under Fit'n'Fun - og nu kan du også lære, hvordan du bliver Hip to the Hop. 

Du behøver ikke nogen hvide handsker, dreadlocks eller store guldkæder om halsen for at danse Hip Hop. Du behøver heller ikke at have en baggård med grafititi. Du skal blot tænde for videoen, så starter de velkendte beats fra hip-hoppen og instruktøren guider dig i gang!  

Sådan lærer du Hip Hop på 20 minutter

Videoen er bygget op af seks små sekvenser, som stiger i intensitet og sværhedsgrad. Det gør det let at følge med for alle uanset danseerfaring.

Synes du, at tempoet går for hurtigt? Så spoler du blot tilbage og tager den en gang til. Hvor tit har du lige mulighed for det, når du står over for en danseinstruktør? 

Videoen er til dig, som gerne vil lære Hip Hop - eller bare have pulsen op hjemme derhjemme. Men du kan også bruge videoen som instruktør, når du ønsker at introducere dine elever til Hip Hop.

Klik på videoen og bliv street med den seje dansestil