TeenDance

TeenDance er inspireret af forskellige stilarter fra dansens verden og er for dig, der elsker at danse, og har svært ved at holde fødderne i ro, når musikken spiller.

TeenDance er inspireret af MTV Dance, funk og aerobic og er en sprudlende cocktail af fed musik, danseglæde og god energi. Koreografien består af enkle trin – men med højt tempo og ikke mindst POWER.

Sådan gør du

I videoen guider instruktøren dig igennem koreografien fra start til slut. Instruktøren viser hele tiden, hvad du skal gøre og giver tegn, der angiver danseretningen.

Hvert eneste trin bliver gennemgået langsomt undervejs og bliver gentaget flere gange, så du har mulighed for at øve dig. Dansen bliver bygget op trin for trin, så du til sidst kan hele koreografien.