Kurser og uddannelser i CrossGym®

Du får sveden til at springe frem hos deltagerne og deres muskler til at spændes til det yderste. Som instruktør i CrossGym® har du stor frihed til at sammensætte det program, du synes er det fedeste.

CrossGym® gør dig stærk. Det er funktionel styrke- og konditionstræning med smæk på og højintens træning for hele kroppen. Det er simple, men udfordrende og varierede øvelser, der presser deltagerne på både udholdenhed og styrke.

Bliv instruktør

Som instruktør i CrossGym® instruerer du i teknikker, øvelser og lege, der udfordrer alle til at yde sit maksimale, og du vil opleve, hvordan den enkelte deltager bliver stærkere og stærkere fra gang til gang. Du er ansvarlig for programmet, der kan sammensættes og varieres efter din fantasi.

Uddannelser i CrossGym®

CrossGym® er et specielt udviklet træningskoncept. Det er for udøvere, der ønsker at komme i god form på den mest effektive måde. Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen er det vigtigt at træne med høj intensitet, og her giver CrossGym® de bedste muligheder for sundhed nu og i fremtiden.

Uddannelsen i CrossGym er på 40 timer, og kvalificerer dig til at kunne undervise overalt – f.eks.  i gymnastiksale men typisk også i rå miljøer som i en parkeringskælder eller på et nedlagt værksted. Træningen er bygget op omkring ”WOD”, som er dagens træningsudfordring. På uddannelsen lærer du blandt andet at bruge elementer fra gymnastik og vægt- og styrkeløft som for eksempel pull-ups, kettlebell swings, air squats og burpees.

Du bliver oplært i den nyeste træningstrend, og bliver sat grundigt ind i principperne, de forskellige øvelser, skadesforebyggelse og programlægning.

Er du allerede instruktør har du også mulighed for at tage på et af DGI’s inspirationskurser. Her kan du udvikle dig som instruktør og få nye idéer til din undervisning.