Studie: Floorball er mere motiverende for kvinder end spinning

Et studie på Københavns Universitet viser, at kvinder motiveres mere af floorball end af spinning.

Arkivfoto: Mikal Schlosser


Midaldrende kvinder oplever større motivation ved floorball end ved spinning - og det giver en øget fastholdelse.

Det viser et studie på Københavns Universitet ifølge Center for Holdspil.

I studiet har man undersøgt, hvor motiverende midaldrende kvinder oplever to forskellige aktiviteter: floorball og spinning. 

Studiet viste, at kvinderne i floorballgruppen havde et højere niveau af indre og ydre motivation under interventionen end kvinderne i spinning-gruppen, og det har en indflydelse på, hvorvidt kvinderne fortsætter med aktiviteten.

Den øgede motivation i forbindelse med holdspil skyldes sandsynligvis om, at det kræver teknisk fokus og er et spil med mange sociale interaktioner mellem deltagerne. Praktikere og beslutningstagere bør derfor overveje at sætte holdspil på programmet, når der tilbydes fysiske aktiviteter i forbindelse med folkesundhedsinitiativer, lyder en af konklusionerne.

Du kan læse mere om undersøgelsen på Center for Holdspils hjemmeside.