Folk er vilde med floorball

1632! Så mange flere har valgt at gå til floorball i 2019 i forhold til 2018. Det viser de netop offentliggjorte medlemstal, hvor det samlede medlemstal for DGI og floorball Danmark er steget til 12.470 medlemmer. En stigning på 15% fra 2018.

Artikel.jpg

MotionsFloorball er drivkræften

De forskellige tiltag der er lavet i Bevæg dig for livet floorball, har givet gode resultater og især MotionsFloorball er en succes. Med en stigning på 66% i alderen 25-59 og +60 på både mænd og kvinder, kan det godt tyde på at MotionsFloorball er ved at bide sig fast i danskernes motionsvaner.

Læs også: Kvinder vil også spille MotionsFloorball

En af de steder hvor Bevæg dig for livet floorball har haft stor fokus, har været at tage fat i de mange flerstrenget foreninger som er rundt i Danmark, men som ikke tilbyder floorball. Det har været en stor succes, hvor flere foreninger har købt en startpakke og med god hjælp fra den lokale floorballkonsulent, har fået startet MotionsFloorball op. Dette kan også ses i antallet af foreninger der tilbyder floorball som aktivitet, hvor hele 331 foreninger har floorball på programmet. Det er en stigning på 41 foreninger fra året før, hvilket også viser hvor godt Floorball bliver taget imod.

Se mere hvad Bevæg dig for livet floorball tilbyder her

Det er nemt at komme i gang med MotionsFloorball.

”Vi og foreningerne har været gode til at italesætte, at det er nemt at komme i gang og få glæde af floorball, da det kræver meget lidt af både spiller og forening. Hvis man blot har en gymnastiksal til rådighed samt nogle stave, bolde og mål, så kan man som forening få et attraktivt motionstilbud startet op.” skriver Thomas Skaug Grasbakken floorball konsulent i DGI Østjylland og DGI Sydøstjylland.

Han tilføjer også at det skal være nemt og hyggeligt at spille MotionsFloorball.

”Man skal blot medbringe sig selv og et par indendørssko. Da fokus rigtig mange steder er på netop motion og fællesskab, kræver det hverken en decideret træner eller at man skal spille kampe og turneringer. Det handler blot om en aften om ugen, hvor man hygger sig med et fedt boldspil.” 

Læse mere om MotionsFloorball her

fakta

  • +60 kvinder er steget med over 100% i 2019
  • Den samlet stigning i Bevæg dig for livet floorball er 15% og det er 4. år i træk med en flot medlemsstigning