MINI Fodboldskole i Vejgaard Boldspilklub (uge 27)

Hvornår
1. jul kl. 09:00 - 3. jul 2019 kl. 14:00
Hvor
Vejgaard Boldspilklub, Sofievej 31, 9000 Aalborg, Danmark
Hvem
Alle fra 5 - 8 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 01 40 6002

Hvad skal dit barn i sommerferien? Få feriedage fyldt med fodbold og sjove oplevelser. Sved på panden, nye fodboldfærdigheder og masser af hygge med vennerne.

MINISKOLEN ER FOR DE 5-8 ÅRIGE

Sportsligt kan alle deltage, både øvede og ikke øvede.

3 aktive dage, som er spændende, udfordrende og lærerige. Alle dage fra kl. 9.00-14.00

Det er muligt at lade børn komme til klubhuset fra kl. 8 om morgenen. Ophold på stedet udenfor 9-14 er på eget ansvar. Der er frivillige i og omkring klubhuset, men ikke direkte til at passe børnene. Børnene kan blive til kl. 16, igen på eget ansvar.

Udover leg, spil og sjov med en træner og assistent inkluderer prisen:

  • 1 stk. Select spilletrøje

  • 1 stk. Select spillershorts

  • 1 stk. Select strømper

  • 1 stk. Select fodbold

  • 1 stk. drikkedunk

  • Frugt to gang dagligt

  • Middagsmad

Som deltager på fodboldskolerne 2019 modtager du et lækkert Select fodbold spillesæt — du bestiller dit sæt, når du tilmelder dig via online tilmelding. Tøj-sættet udleveres på fodboldskolen.

Cafeteriet har åbent til frokost og når børnene er færdige sidst på dagen. Der kan købes sodavand, vand, sødt og salt. Middagsmad er inkluderet i prisen og serveres til alle - så madpakken hjemmefra må undværes. Har du ønsker vedr. mad, eks. allergi eller diabetes, bedes du notere under tilmelding.

Der tages holdbillede af alle spillere og hold. Billeder offentliggøres på Facebook.

På fodboldskolen i Vejgaard Boldspilklub stiler vi efter at skabe en sjov uge for en masse af lokalområdets børn. Vi elsker fodbold og er sikre på at børnene nok skal lære en masse. Vi ser også mange fordele i at børnene knytter venskaber gennem andre aktiviteter. Derfor har vi også andre aktiviteter end fodbold på programmet – alle sammen for at give en god oplevelse.

Onsdag aften er der fællesspisning for både MINI og MAXI deltagere med familie. VB stiller grill og drikkevarer til rådighed. Service og mad tager man selv med. Fællesspisningen er gratis og kræver tilmelding til skoleleder Aksel Hjuler på mail ah@vejgaard-bk.dk.

Fodboldskolen er arrangeret af den lokale forening i samarbejde med DGI Nordjylland.

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristen og deltagergebyr refunderes ikke ved afbud efter tilmeldingsfristen onsdag d. 29. maj 2019. 

Hvis der er plads, i forhold til antallet af instruktører, efter den 29. maj 2019, så kan der være en mulighed for at skolen åbner igen for tilmelding, dog senest indtil den 13. juni 2019. Der vil være pålagt et administrationsgebyr på 150 kr.

Ved tilmelding efter 29. maj. kan tøjet kan ikke med garanti være fremme til fodboldskolens start.

Mikkel Jappe, William Lind Størkersen, Ane Kathrine Jakobsen, Marie Berthelsen, Julie Dahl, Nanna Ubbesen Tange

Hjælpeinstruktør(er)

Monica Behrndtz Steffensen, Naja Huus, Anne Dahl

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer