Den intelligente fodboldspiller - del 2 (U9-U15)

Hvornår
3. sep 2019 kl. 17:30 til 20:30
Hvor
Ringsted Stadion, Anlægsvej 15, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Trænere fra 15 - 75 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 40 3013

For trænere som har deltaget i "Den intelligente spiller - del 1"

På dette kursus arbejdes der videre med, hvordan du som træner kan udvikles spilintelligens hos dine spillere. 
Vi nørder lidt omkring dette emne, men kurset er for alle trænere som har interesse for udvikling af spillerne.

Der stilles store krav til dig som træner i dag, både på det menneskelige plan og rent fagligt. 
Træneren har rigtig mange roller i forhold til udvikling af den enkelte spiller. 
På dette kursus sættes fokus på Den intelligente fodboldspiller (8 – 15 år)

Den intelligente fodboldspiller, er spilleren som kan forstå og anvende teknikken og ikke mindst sammenhængen mellem beslutning og anvendelse.

Der skal sættes større fokus på spillerens forståelse for spillet. 
Det er derfor vigtigt, at træneren har forståelse for, hvordan der arbejdes med at udvikle individuel taktisk forståelse og indsigt hos spilleren.

• Parathed – Hvad betyder det for spilleren at have god parathed? 
• Orientering - Hvor og hvornår skal spilleren orientere sig? 
• Hvordan arbejdes der med orientering i praksis? 
• Anticipere – Hvordan kommer spilleren på forkant med situationen, før under og efter? 
• Anvendt teknik – Analyse på hvordan spilleren anvender sin teknik mest hensigtsmæssigt 
• Hvordan fremmes læring og forståelse, når vi taler spilintelligens?

Kurset kan sagtens stå alene, men er en viderebygning på den intelligente spiller del 1. 
Hold øje med vores hjemmeside, hvor del 3 "small-sided games" i løbet af vinteren eller foråret 2020 sandsynligt bliver afviklet. 
Ligeledes et kursus over 3 timer.

Underviser på kurset er Carsten Dohm. Carsten har i mange år arbejdet fuld tid med børne- og ungdomsfodbold i såvel store som små danske klubber, ligesom han er engageret i udenlandske klubber. 
Carsten har de senere år været ansat i DGI til blandt andet udvikling af trænerkurser og fodboldskolemateriale.

Målgruppe

Kurset henvender sig til trænere på U9-U15. Hvis du som træner er nysgerrig og udviklingsorienteret på spillernes vegne, vil dette kursus være noget for dig. 
Der er begrænset antal pladser: 22 deltagere. 
 

Kurset er en blanding af teori og praksis, hvor kursisterne selv er aktive på banen i dele af øvelserne.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer