11-mands efterårsturnering for U14-U16

Hvornår
12. aug - 27. okt 2019
Hvor
Flere steder i Midt- og Vestsjælland samt Storstrømmen, Danmark
Hvem
Alle fra 13 - 15 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 40 5010

Vi tilbyder 11-mandsfodbold i U14-U15 samt U15-U16 rækken. 
Vi ved, at mange klubber har svært ved at stille rene årgange, når drengene kommer i denne alder. 
Ligeledes har en del klubber måske til 1,5 11-mandshold, og der skal findes alternativer til at alle kan komme ud og spille kampe. 
Vi har rigtig god erfaring fra forårssæsonen med 11-mandsfodbold for disse årgange.

Turneringen afvikles fra uge 33 til uge 43, og under fanen "resultater og programmer", kan du se hvilke rækker der udbydes.

Spilletiden for alle rækker er 2 x 35 minutter.

Vigtige datoer 
Frist for tilmelding af hold: 16. juni 2019. 
NB: Husk at tilmelde holdet den rigtige årgang. De spiller ny årgang efter sommerferien. 
Redigering af hjemmekampe: 28. juni - 3. juli 2019. 
Endeligt kampprogram udsendes: 4. juli 2019.

Trækning og udeblivelse 
Trækning af hold efter programmets udsendelse: 300,00 kr. 
Udeblivelse uden afbud: 500,00 kr.

Diplomer 
Alle hold vil få tilsendt et diplom, som kan printes til alle spillere samt hænges op i klubhuset.

Dommere 
I ungdomsrækkerne er det foreningen selv, der sørger for dommer/kampleder til hjemmekampe. DGI kan evt. formidle kontakt til dommerpåsætter ved behov for det. 
Det er foreningen selv, der afregner dommeren.

Tilmelding og puljeinddeling 
Alle hold bliver delt i puljer, hvor der tages udgangspunkt i niveauet via tilmeldingen samt geografi. 
Udgangspunktet for alle rækker er, at holdene spiller i de rækker, hvor de hører til årgangsmæssigt. 
Som altid gælder det dog, at man har lov til at spille med sine klassekammerater, såfremt spillere er kommet et år senere i skole. 
Alle rækker bliver udbudt på to eller tre niveauer. B er det som tidligere er betegnet som øvet. C er letøvet og D er absolut begynder. 
Vi henstiller til, at trænerne er så realistiske som muligt i forhold til at tilmelde på det rigtige niveau. I puljeinddelingen vil DGI kigge på forårets resultater, så holdene matches efter styrke. 
Er man som træner i tvivl, så kontakt DGI eller skriv det i bemærkningerne ved tilmeldingen. 
A-hold er meget velkomne, de kan melde til i en årgang op. Dvs. U10 A spiller U11B.

Rækker:  
U14/U15 Drenge 
U15/16 Drenge 

Dispensation søges hos: carsten.nielsen@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer