Omø fodboldskole - uge 29

Hvornår
15. jul kl. 10:00 - 18. jul 2019 kl. 14:00
Hvor
Omø Skole, Husmandsstræde 4, 4245 Omø, Danmark
Hvem
Alle fra 6 - 15 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 40 6018

Tilmeldinger efter den 2. juni kan ikke være sikre på at modtage tøjpakken fra starten af ugen. 
Vi gør alt hvad vi kan for at det sker, men vi kan ikke love det.

Skal dit barn have en ferieoplevelse med andre børn i sommerferien? Få feriedage fyldt med fodbold og spændende oplevelser på en DGI Fodboldskole. 
Alle børn i årgangene 6-15 år, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive dygtigere, kan være med. 
Dygtige trænere står klar til at træne dit barn og sørger for, at børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, dyste i intense småspil og spille kampe - alt sammen i et miljø præget af respekt, gejst og glæde ved fodbolden. Træningsmaterialet, som trænerne på DGI´s fodboldskoler følger, er udarbejdet af fuldtidsprofessionelle børnetrænere i Danmark. Det giver garanti for kvalitet bag øvelserne.

Dit barn får: 
- Seriøs fodboldtræning 
- En masse sjove oplevelser og venskaber 
- Et lækkert fodboldsæt fra Select, der inkluderer T-shirt, shorts, strømper, bold og drikkedunk 
- Fællesskabsfølelse og en god ferieoplevelse

Som udgangspunkt inddeles børnene efter alder, men grupperne vil løbende tilpasses, så alle får mest muligt ud af det.

Tidligere deltagere og forældre siger: 
”Jeg er sammen med vennerne og lærer noget nyt om fodbold” 
”Øvelserne forklares på en god måde, så jeg lærer meget” 
”Højt humør – kombinationen af træning og sjov”

Fodboldskolen afholdes i samarbejde med Kultur og fritidsforening Omø, som glæder sig meget til at tage i mod en masse børn, der kan lide at spille fodbold.

Yderligere oplysninger kan fås hos Christian Sloth eller Simone Bonde Nielsen, DGI Fodbold tlf. 79 40 46 74 
Du kan læse mere om fodboldskoler og se årets tøjpakke her: www.dgi.dk/fodboldskoler

Vi starter alle dage kl. 10.00 – kom i god tid. 
Vi slutter alle dage kl. 14.00.

Dit barn får udleveret tøj, bold og drikkedunk den første dag. Derudover får alle frisk frugt en gang om dagen. 
Husk: 
- Fodboldtøj til første dag 
- Benskinner til alle dage (vigtigt) 
- Solcreme og evt. regntøj 
- Madpakke

Fodboldskoleleder: Nilas Iversen – kan kontaktes på 51767633 eller mail: nilas@hotmail.com

Tøj: 
Det er muligt at ændre på tøjstørrelsen til og med 2. juni 2019 via linket i bekræftelsen. Herefter vil det ikke være muligt at bytte eller ændre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige størrelse, du har bestilt til dit barn.

Tilmelding: 
Vær opmærksom på, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal skrive ved tilmelding. 
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre. 
Af hensyn til tøjbestilling kan afmelding senest ske den 2. juni 2019 via linket i bekræftelsen. 
Ved tilmelding efter den 2. juni stiger tilmeldingsgebyret med 30 kr. 
  
Ved sygdom: 
Skriftligt afbud til simone.bonde.nielsen@dgi.dk hurtigst muligt og inden skolens start. Krav om lægeerklæring / udtalelse fra læge må påregnes, hvis deltagergebyr ønskes refunderet. 
Ved sygdom på dagen eller i weekenden lige inden fodboldskolens start, skal fodboldskolelederen kontaktes.

Foto og video: 
I forbindelse med fodboldskolen er det muligt, at en fotograf vil tage fotos/video, som kan anvendes til markedsføring/presseomtale. I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billeder/videoer, der viser glæden ved at dyrke idræt. 
Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet ved at give lov til, at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter. 
Dit samtykke er tidsubestemt men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  www.dgi.dk/om/privatlivspolitik  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer