Fodboldskole i Ansager - uge 27

Hvornår
29. jun kl. 10:00 - 3. jul 2020 kl. 15:00
Hvor
Ansager Stadion, Grødevej 2, 6823 Ansager, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 11 40 6003

UPDATE 14/5-2020:

Sundhedsmyndighedernes nye retningslinjer åbner nu for, at vi i samarbejde med 9 super gode fodboldforeninger, kan afvikle fodboldskoler i sommerferien. Nu da kropskontakt er tilladt, kan foreningerne afholde fodboldskoler under næsten normale omstændigheder. Men tag ikke fejl, vi vil sammen med foreningerne gøre alt for, at der bliver skabt gode og hygiejniske rammer, så I kan sende jeres børn trygt afsted på DGIs fodboldskoler. 
 
Vi ved endnu ikke præcis hvilke retningslinjer der bliver for hygiejne i fase 3 og konkret for fodboldskolerne. Så snart vi kender dem, sender vi det til vores fodboldskoler og tager en dialog, om hvordan det løses hos dem specifikt. Vi oplever, at foreningerne allerede nu, yder en stor indsats for at imødekomme sundhedsmyndighedernes krav. Vi har stor tillid til, at det vil lykkes at give børnene en rigtig god oplevelse- omend der er ting der er anderledes og som vi må tage hensyn til. Det håber vi, at I som forældre vil bakke op om.

For drenge og piger i alderen 6-15 år (årgang 2014-2005).

Fodboldskolen i Ansager er for alle børn. Dagene er spækket med fede og sjove oplevelser ud over en masse fodbold, tricks, sjove og engagerede trænere der bare gør ugen endnu sjovere. Fodboldskolen i Ansager plejer at have rigtig god tilslutning, og derfor også masser af god stemning og fodbold.

På DGI’s fodboldskoler får dit barn: 
- Masser af fodboldoplevelser 
- Øvelse i driblinger, tricks, skills og små kampe 
- Tilpas udfordringer til deres alder 
- Hygge og sjov med vennerne og måske nye venner 
- Kompetente trænere

 
Du kan føle dig helt tryg ved at tilmelde dit barn på vores fodboldskole. Dygtige og kvalificerede trænere og hjælpe-trænere er klar til at give dit barn en mindeværdig uge i fodboldens tegn, mens du selv måske er på arbejde.

Niklas Dam er skoleleder på fodboldskolen i Ansager.

Følg vores facebookside, så er du altid opdateret på det sidste nye omkring fodboldskolen.

Frokostordning. (Update 15-5-2020: Hvis Ansager beslutter at sløjfe frokostordningen, får man blot pengene retur for denne del. Du har også mulighed for at gå ind og tilkøbe det senere via den bekræftelse I får på mail efter endt tilmelding.)

Det er muligt at tilkøbe en frokostordning til alle 5 dage for 175 kr. Det sker ved tilmeldingen. Ellers bedes du selv medbringe en god stor madpakke hver dag. Der er et stykke frugt til deltagerne hver dag.

Menuen er:

Mandag: Spaghetti bolognese

Tirsdag: Pastasalat med frikadeller

Onsdag: Lasagne med flutes

Torsdag: Pølsehorn

Fredag: Pandekager med fyld + grønt

DGI opkræver pengene for frokostordningen på vegne af foreningen, og overfører dem efterfølgende til skolen.

Prisen er inkl.: 
- 1 Select spillertrøje og -shorts 
- 1 par Select fodboldstrømper 
- 1 Select fodbold 
- 1 drikkedunk (bionedbrydelig materiale - og kan lukkes helt så den kan lægges i skoletasken)

Tøjpakkerne fåes i følgende størrelse: 
6 år (116 cm), 8 år (128 cm),  10 år (140 cm), 12 år (152 cm), 14 år (164 cm), small, medium, large, X-large og XX-large.

Tilmeld online: Husk at tilmelde i barnets navn/fødselsdato og ikke DIT eget! 

Tilbud: 
Vælg 2 fodboldskoler i DGI Sydvest og få nr. 2 til 400 kr. uden tøj, drikkedunk og bold. 
Ønskes dette så skal forældrene sende en mail til sydvest@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer