Vindinge fodboldskole - uge 32

Hvornår
3. aug kl. 09:00 - 5. aug 2020 kl. 15:00
Hvor
Vindinge Stadion, Sandvejen 28, Vindinge, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, 7 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 40 6011

Tilskud fra VIF Støtteforening - gælder kun medlemmer af Vindinge IF
Er dit barn medlem af Vindinge Idrætsforening (VIF) får du tilskud på 500 kroner fra VIF støtteforening til deltagergebyret. 
Det eneste du skal, er at oplyse dit bankkontonummer i rubrikken ”Tilskud fra VIF støtteforening”, når du tilmelder dit barn. 
Støtten overføres herefter automatisk til dig inden udgangen af juni. 
Har du afmeldt deltagelse rettidigt modtager du naturligvis ikke støtten.

Giv dit barn en fantastisk oplevelse i sommerferien med masser af fodbold, venskaber og sjove aktiviteter på en DGI Fodboldskole. 
Alle børn i årgangene U7-U14, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive endnu bedre uanset niveau, kan være med.

Dygtige trænere står klar til at træne dit barn og sørger for, at børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, dyste i intense småspil og spille kampe - alt sammen i et miljø præget af respekt, gejst og glæde ved fodbolden. Træningsmaterialet, som trænerne på DGI’s fodboldskoler følger, er udarbejdet af fuldtidsprofessionelle børnetrænere i Danmark. Det giver garanti for kvalitet bag øvelserne.

Dit barn får: 
- Seriøs fodboldtræning 
- En masse sjove oplevelser og venskaber 
- Et lækkert fodboldsæt fra Select, der inkluderer T-shirt, shorts, strømper, bold og drikkedunk 
- Fællesskabsfølelse og en god ferieoplevelse

Som udgangspunkt inddeles børnene efter alder, men grupperne vil løbende tilpasses, så alle får mest muligt ud af det.

Tidligere deltagere og forældre siger: 
”Jeg er sammen med vennerne og lærer noget nyt om fodbold” 
”Øvelserne forklares på en god måde, så jeg lærer meget” 
”Højt humør – kombinationen af træning og sjov”

Fodboldskolen afholdes i samarbejde med Vindinge IF, som glæder sig meget til at tage imod en masse børn, der er vilde med fodbold.

Yderligere oplysninger kan fås hos Christian Sloth eller Simone Bonde, DGI Fodbold tlf. 79 40 48 16 
Du kan læse mere om fodboldskoler og se årets tøjpakke her: www.dgi.dk/fodboldskoler

Vi starter alle tre dage kl. 9.00 – kom i god tid. 
Vi slutter alle tre dage kl. 15.00.

Dit barn får udleveret tøj, bold og drikkedunk den første dag. Derudover får alle frugt to gange om dagen.

Husk: 
- Fodboldtøj til første dag 
- Solcreme og evt. regntøj

Fodboldskoleleder: Niels Nedergaard, @: nedergaard4000roskilde@gmail.com

Tøj: 
Det er muligt at ændre på tøjstørrelsen til og med 2. juni 2020 via linket i bekræftelsen. Herefter vil det ikke være muligt at bytte eller ændre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige størrelse, du har bestilt til dit barn.

Tilmelding: 
Vær opmærksom på, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal skrive ved tilmelding. 
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre. 
Af hensyn til tøjbestilling kan afmelding senest ske den 2. juni 2020 via linket i bekræftelsen. 
Ved tilmelding efter den 2. juni stiger tilmeldingsgebyret med 50 kr. 
  
Ved sygdom: 
Skriftligt afbud til simone.bonde@dgi.dk hurtigst muligt og inden skolens start. Krav om lægeerklæring/udtalelse fra læge må påregnes, hvis deltagergebyr ønskes refunderet. 
Ved sygdom på dagen eller i weekenden lige inden fodboldskolens start, skal fodboldskolelederen kontaktes.

Foto og video: 
I forbindelse med fodboldskolen er det muligt, at en fotograf vil tage billeder og video, som kan anvendes til markedsføring/presseomtale. I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billedervideoer, der viser glæden ved at dyrke idræt. 
Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet ved at give lov til, at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter. 
Dit samtykke er tidsubestemt men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder, og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  www.dgi.dk/om/privatlivspolitik  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer