VB efterårscup 2021

Hvornår
16. okt kl. 08:00 - 17. okt 2021 kl. 18:00
Hvor
Soffy Road, Sofievej 31, 9000 Aalborg, Danmark
Hvem
Udøvere, 4 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 01 40 4001
En traditionsrig oplevelse for børn og unge.

I samarbejde med DGI Nordjylland afholder Vejgaard Boldspilklub igen i år et familievenligt børne- og ungdomsstævne for U6-U13 hold. 

Fokus er på den gode oplevelser for alle fodboldspillere. Uanset om I lige er startet, har spillet i mange år, ønsker at komme igen eller vil prøve et nyt stævne, så er der en række til jer og I er velkomne.

Igen i år afholdes VB-cuppen i år som breddestævne for børne- og ungehold U6-U13 både drenge- og pigehold. Stævnet afvikles med puljekampe. Der splittes ikke efterfølgende op for at finde en vinder, da dette stævne har fokus på glæden ved deltagelsen og ikke på at finde vindere og tabere. 
 

Silent Sideline Under DGI Fodbolds #Sætglædenispil kampagne sætter vi fokus på den rene glæde ved at spille fodbold. For at lade børnene få så gode rammer som muligt til at opleve glæden ved idræt sætter vi følgende regler til kampene: ▪ Der må kun snakkes taktik før og efter kampe. 
▪ Der må heppes og klappes fra sidelinjen. 
• Spillerne må snakke sammen under kampen, men ikke dirigeres af træner fra sidelinjen. 
• Ingen taktiske tilråb/coaching hverken fra trænere eller forældre under kamp (coaching tilladt i evt. pause).
  • Stævnet er for både piger og drenge, U6 til og med U13
    • Lige U-rækker (U6, U8, U10, U12) spiller lørdag d. 16. oktober
    • Ulige U-rækker (U7, U9, U11, U13) spiller søndag d. 17. oktober

Rækker

  • U6-U7 mix hold spiller på 3-mandsbane med 3-mandsmål
  • U8, U9 og U10 pige- og drengehold spiller på 5-mandsbane med 5-mandsmål
    • U8c-række spiller på 3-mandsbane 
  • U11, U12 og U13 spiller på 5-mandsbane med 8-mandsmål.
  • U8, U9, U10, U11, U12 og U13 niveauddeles i øvede- og letøvede-/nybegynder rækker (A, B/C).
  • U6 spiller kampe af 10 minutters varighed
  • U7 spiller kampe af 10 minutters varighed
  • U8 spiller kampe af 15 minutters varighed
  • U9 spiller kampe af 15 minutters varighed
  • U10 spiller kampe af 15 minutters varighed
  • U11 spiller kampe af 20 minutters varighed
  • U12 spiller kampe af 20 minutters varighed
  • U13 spiller kampe af 20 minutters varighed 
     
  • Alle rækker forsøges så vidt muligt afviklet over 3-4 timer.

Kampe og præmier

  • Alle hold spiller mindst 4 kampe
  • Alle spillere i alle rækker får medalje
  • Der gives fiduspokaler til hvert hold, som holdets træner får udleveret og uddeler ved afslutning

Tilmelding

  • Deltagerpris er 60 kr. pr. tilmeldte spiller
  • Sidste tilmeldingsfrist 26. september 2021

Parkering 
Praktisk er det ikke muligt, at alle kan parkere ved klubhuset (Politiet giver bøder), hvorfor der henvises til AMU Nordjylland – Sofievej 61, 9000 Aalborg. Venligst bemærk parkeringsforbud.

Omklædning 
Da vi bliver rigtige mange spillere i klubhuset, vil der kun være omklædningsmuligheder tilstede i mere begrænset omfang end normalt – så tag evt. jeres tøj med ud til banerne efter omklædning – vi håber alle hjælper hinanden med at dette lykkes.

Kampprogram 
Spilletid og kampbane kommer til at fremgå af programmet. Vær opmærksom på at det forholdsvis stramme program – i enkelte tilfælde kan det betyde, at man spiller 2 kampe i træk. Der vedlægges oversigt over kampbaner.

Spilleregler 
Der spilles efter JBU’s gældende regler i alle rækker – eventuelle tvivlsspørgsmål afgøres af stævneledelsen, som varetages af DGI Nordjylland i samarbejde med Vejgaard Boldspilklub. Kontakt Jesper Larsen, 2042 8165. Jesper svarer også gerne på spørgsmål – store som små ☺.

Udeblivelse 
Skulle et hold udeblive på stævnedagen, vil den pulje et hold udebliver fra omlægges, så alle fortsat er garanteret 4 kampe. Udeblevne hold og hold der ønsker at afmelde efter tilmeldingsfristen frasiger sig retten til at få tilmeldingsbetalingen tilbagebetalt.

Kampafgørelser 
I tilfælde af pointlighed afgøres placering efter følgende principper: 
A) Flest kamppoints indbyrdes 
B) Bedste måldifference indbyrdes 
C) Flest mål indbyrdes 
D) Bedste måldifference 
E) Flest scorede mål 
F) Lodtrækning 
 
I tilfælde af uafgjort i semifinale/finale spilles videre til først scorede mål – dommeren gør opmærksom på, at tiden er udløbet, men der spilles videre uden afbrydelse.

Mad og drikke 
Der er mulighed for at købe mad, drikke, kaffe og slik mv.

 
Adresse 
Vejgaard Boldspilklub 
Sofievej 31 
9000 Aalborg

Glemte sager 
Er uheldet ude, og du har glemt noget til cuppen, så gemmer vi tingene de næste 4 uger. 
Du kan kontakte klubben eller vores inspektør. Find kontakt oplysninger her: https://www.vejgaard-bk.dk/klubben/kontakt/

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer