3mands på oppustelig bane - Trelde G&IF

Hvornår
21. aug 2021 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
Trelde Gymnastik- Og Idrætsforening, Bøgeskovvej 37 C, 7000 fredericia, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 8 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 10 40 4017

Kom og vær med til DGI´s 3mands fodbold for de mindste og få en god fodboldoplevelse sammen med dine spillere.

Disse stævner er det perfekte sted at starte sin ”karriere”, fordi der næsten er garanti for en god oplevelse, så børnene får/bevarer lysten til at spille fodbold. Det skyldes, at bolden aldrig er langt væk, der er mange boldberøringer, og der er mange scoringer. Banen føles som en lille arena, når trænere, ledere og familie står på sidelinjen og hepper.

Kampene spilles med en børnefutsalbold (Talento 11 for u5-u6 og Talento 13 for u7). Dette indbyder til, at bolden holdes langs græsset, hvor den er lettest at styre for de små fødder.

Plakat du kan hænge op hos din forening

Efterårets 4 stævner

 Lørdag 21. august 

 www.dgi.dk/202110404017

 Lørdag 4. september

 www.dgi.dk/202110404018

 Lørdag 18. september

 www.dgi.dk/202110404019

 Lørdag 2. oktober

 www.dgi.dk/202110404020

Stævnefakta

U5-U6-U7 mix & U8 piger spiller på oppustelige fodboldbaner.

Banerne måler 5,5 x 10 m (U5-U6) og 7,5 x 15 m (U6-U7 + U8 piger)

Der spilles min. 3 kampe pr. stævne.

Spilletid: ca. 9 min. pr. kamp

Der overrækkes medaljer/statuetter til alle ved dette stævne som afslutning på forårssæsonnen.

Tilmelding

Der er fri tilmelding, online senest 12 dage før. Oplys niveau (nybegynder, let øvet & øvet)

Program udsendes ugen op til kampdagen.

Regler 3-mands på oppustelige baner

•Der spilles med Futsal-bold (Talento str. 11 for u5-u6 + str. 13 for u7)

•3 spillere på banen og max 2 udskiftere pr. hold.

•Der er ingen fast målmand og ingen må tage med eller parere bolden med hænderne.

•Ikke indkast, men indspark (modstander 2 meter væk)

•Ikke straffespark – kun frispark (pga. lille bane).

•Kampen sættes i gang med dommerkast midt på banen.

•Bolden sættes i gang fra midten efter scoring.

•Der spilles i fodboldstøvler eller sko.

•Der må ikke sparkes direkte på mål ved igangsætning af spillet (start af kamp, frispark og indspark).

•Er holdet bagud 0-3 må en ekstra spiller indsættes.

•Det anbefales at der spilles efter HAK-princip – halvdelen af kampen.

Vi glæder os til at se jer til vores hyggelige stævner

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer