Fodboldskole i Jernved/Gredstedbro - uge 31

Hvornår
2. aug kl. 10:00 - 6. aug 2021 kl. 15:00
Hvor
Jernved Aktivitetshus, Kirkebakken 33, Jernved, 6771 Gredstedbro, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 11 40 6007

For drenge og piger i alderen 6-15 år (årgang 2015-2006).

Fodboldskolen i Jernved/Gredstedbro er for alle børn, uanset om du spiller meget fodbold eller ikke spiller til daglig. Dagene er spækket med fede og sjove oplevelser ud over en masse fodbold, tricks, sjove og engagerede trænere der bare gør ugen endnu sjovere. På fodboldskolen i Jernved/Gredstedbro er der rigtig god stemning og sjov med vennerne.

På DGI’s fodboldskoler får dit barn: 
- Masser af fodboldoplevelser 
- Øvelse i driblinger, tricks, skills og små kampe 
- Tilpas udfordringer til deres alder 
- Hygge og sjov med vennerne og måske nye venner 
- Kompetente trænere

 
Du kan føle dig helt tryg ved at tilmelde dit barn på vores fodboldskole. Dygtige og kvalificerede trænere og hjælpe-trænere er klar til at give dit barn en mindeværdig uge i fodboldens tegn, mens du selv måske er på arbejde.

COVID-19

Selvom der er længe til sommer, så kan I sagtens tilmelde og begynde at glæde jer til en uge med fodbold i trygge rammer. De retningslinjer der må være gældende på tidspunktet for afviklingen, hjælper vi foreningen med at efterleve. Skulle du fortryde din tilmelding, kan man afmelde frem til den 2. juni 2021. Indtil den dato, får I jeres deltagergebyr retur. Hvis skolen skulle blive aflyst, får I ligeledes pengene retur.

Victor Hundahl er skoleleder på fodboldskolen i Jernved/Gredstedbro.

Følg vores facebookside, så er du altid opdateret på det sidste nye omkring fodboldskolen.

Frokostordning

Det er muligt at tilkøbe frokostordning for 175 kr. ved tilmeldingen. DGI agerer kassemester for foreningen. Ellers bedes I selv medbringe en god stor madpakke til hele dagen. 

Prisen er inkl.: 
- 1 Select spillertrøje og -shorts 
- 1 par Select fodboldstrømper 
- 1 Select fodbold 
- 1 drikkedunk (bionedbrydelig materiale - og kan lukkes helt så den kan lægges i skoletasken)

Tøjpakkerne fåes i følgende størrelse: 
6 år (116 cm), 8 år (128 cm),  10 år (140 cm), 12 år (152 cm), 14 år (164 cm), small, medium, large, X-large og XX-large.

Tilmeld online: Husk at tilmelde i barnets navn/fødselsdato og ikke DIT eget! 

Tilmelding efter den 2. juni pålægges et gebyr på 75 kr.

Tilbud: 
Vælg 2 fodboldskoler i DGI Sydvest og få nr. 2 til 400 kr. uden tøj, drikkedunk og bold. 
Ønskes dette så skal forældrene sende en mail til sydvest@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer