Trænerkursus: Den intelligente fodboldspiller v/ Carsten Dohm

Hvornår
24. nov 2021 kl. 17:30 til 20:30
Hvor
Tuse Hallen, Tuse Byvej 8, Tuse, Holbæk, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 80 år, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 40 3007

Der stilles store krav til dig som træner i dag, både på det menneskelige plan og rent fagligt. 
Træneren har rigtig mange roller i forhold til udvikling af den enkelte spiller. På dette kursus sættes fokus på Den intelligente fodboldspiller (8 – 15 år)

Den intelligente fodboldspiller, er spilleren som kan forstå og anvende teknikken og ikke mindst sammenhængen mellem beslutning og anvendelse.

Der skal sættes større fokus på spillerens forståelse for spillet. 
Det er derfor vigtigt, at træneren har forståelse for, hvordan der arbejdes med at udvikle individuel taktisk forståelse og indsigt hos spilleren.

• Parathed – Hvad betyder det for spilleren at have god parathed? 
• Orientering - Hvor og hvornår skal spilleren orientere sig? 
• Hvordan arbejdes der med orientering i praksis? 
• Anticipere – Hvordan kommer spilleren på forkant med situationen, før under og efter? 
• Anvendt teknik – Analyse på hvordan spilleren anvender sin teknik mest hensigtsmæssigt 
• Hvordan fremmes læring og forståelse, når vi taler spilintelligens?

Kurset kan sagtens stå alene, men det er også mulighed for at bygge videre på den intelligente 
spillere del 2 eller small-sided games i løbet af 2022, som 
ligeledes er kursus over 3 timer.

Underviser på kurset er Carsten Dohm. Carsten har i mange år arbejdet fuld tid med børne- og ungdomsfodbold i såvel store som små danske klubber, ligesom han er engageret i udenlandske klubber. 
Carsten har de senere år været ansat i DGI til blandt andet udvikling af trænerkurser og fodboldskolemateriale.

Målgruppe

Kurset henvender sig til trænere på U8-U15. Hvis du som træner er nysgerrig og udviklingsorienteret på spillernes vegne, vil dette kursus være noget for dig. 
Der er begrænset antal pladser: 22 deltagere.

Carsten Dohm

Kurset er en blanding af teori og praksis, hvor kursisterne selv er aktive på banen i dele af øvelserne.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer