Vintertræningsturnering for voksne 2020/2021

Hvornår
23. nov 2020 kl. 18:00 - 28. mar 2021 kl. 20:00
Hvor
Flere steder i Midt- og Vestsjælland, Danmark
Hvem
Udøvere, 16 - 65 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 40 5002

Ønsker I at spille 8-mands udendørs fodbold hele vinteren? Så kan I nu tilmelde jer vores vintertræningsturnering for voksne.

Kampene bliver afholdt fra midt november til slutningen af marts. Rækkerne vil blive inddelt i puljer efter tilmeldingsfrist.

Vi lægger stor vægt på, at holdene ikke har for lang transporttid, så der kan spilles fodbold, og være tid til tredje halvleg.

Læs mere om turneirngen under praktisk information.

Følgende rækker udbydes: 
• Herre senior 
• Oldboys +30 
• Senior oldboys +40 
• Veteran + 45 
• Super veteran +50 
• Dame senior 
• Oldgirls/senior oldgirls +28

Vi opfordrer til, at holdtilmeldingerne er så realistiske som muligt i forhold til niveau, så der skabes så jævnbyrdige puljer som muligt.

Spilletid 
2x30 minutter

Dommere 
Der vil blive påsat dommere, som afregnes af hjemmeholdet efter kampen eller efter aftale med dommerklubben.

Regler 
Der spilles efter fodboldboldloven.

Dispensation 
I DGI Fodbold finder vi det vigtigt, at alle der vil spille fodbold har mulighed for at komme med på et hold. 
Der kan søges dispensation til to navngivne spillere pr. hold, som er for unge. Dispensationen skal søges til ét bestemt hold og kan ikke bruges på flere hold. 
Dispensationen gives, hvis foreningen ikke har hold i den pågældende spillers årgang. I dispensationen lægges der vægt på, at spillerne ikke er kampafgørende.

Der kan i særlige tilfælde søges dispensation til mere end to navngivne spillere. 
Hvis dette er tilfældet, skal træneren indsende en uddybende mail, hvor der beskrives, hvorfor der er brug for, at holdet spiller med flere for unge spillere, disse spillere skal kunne passe til det pågældende niveau. 
Hvis man spiller under disse vilkår, kan holdet ikke vinde rækken.

Det er vigtigt, at holdet søger dispensation særskilt til udendørssæsonen, da en tidligere givet dispensation ikke gælder her.

Der vil på minidraet.dgi.dk under udendørsturneringen være markeret under bemærkninger i den enkelte pulje, hvilke hold som har fået dispensation.

Ansøgning om dispensation skal sendes til: carsten_c_nielsen@yahoo.dk 
Dispensationen er først gældende ved bekræftelse og skal medbringes til kampene.

Protester i forhold til evt. ulovlige spillere skal sendes på skrift senest to hverdage efter kampafvikling. I protesten skal fremgå navn på spiller(e), som protesten lyder på. 
Protesten skal sendes på mail til carsten_c_nielsen@yahoo.dk

Følgende gebyrer er gældende: 
Trækning af hold efter programmets udsendelse 300,00 kr. 
Udeblivelse uden afbud 500,00 kr.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer