Roskilde fodboldskole - uge 26

Hvornår
28. jun kl. 09:00 - 2. jul 2021 kl. 15:00
Hvor
Roskilde Idrætspark, Rådmandshaven 10, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, 7 - 12 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 40 6011

Vær opmærksom på, at der afholdes fodboldskole i samarbejde med Roskilde Boldklub i både uge 26 og 31. 
Med andre ord, kan I vælge den uge, der passer bedst i jeres ferieplaner.

Skal dit barn på fodboldskole i begge uger, skal tilmelding ske via dette link: www.dgi.dk/202117406012 
Her vil du blive ført over på tilmeldingssiden, der gælder for begge uger, og hvor der kun bestilles ét sæt tøj, strømper, bold og drikkedunk, som kan bruges i begge uger.

Vil du kun på fodboldskole i uge 31? Tilmeld via: www.dgi.dk/202117406013

Giv dit barn en fantastisk fodboldoplevelse i sommerferien. 
Roskilde Boldklub af 1906 er i samarbejde med DGI Fodbold klar til at give alle deltagere en god fodboldoplevelse.

Som deltager vil du opleve en fodboldskole, hvor du bliver udfordret på dine fodboldfærdigheder samtidig med at du vil være en del af et trygt miljø, hvor det er rart af være en del af fællesskabet.

Alle børn i årgangene 2009-2014, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive bedre uanset niveau, kan være med.

Engagerede trænere fra RB 06 sørger for, at børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, dyste i intense småspil, spille kampe, lege og blive udfordret. 
Alt sammen i et miljø præget af respekt, gejst og glæde ved fodbolden og fællesskabet.

DGI stiller træningsmateriale til rådighed, som er aldersopdelt, så trænerne har det bedste udgangspunkt for at give børnene en god træning. 
Derudover afholder DGI Fodbold trænerkursus i samarbejde med RB 06 for alle fodboldskoletrænere op til fodboldskolens start.

Trænere og ledere vil gøre sit ypperste for at lave et spændende, udfordrende og varieret program for deltagerne. Foruden den daglige fodboldtræning formiddag og eftermiddag, vil der før og efter frokost være indspark fra mentaltrænere, gæstetrænere, konkurrencer mv. som giver god variation i dagen.

Dit barn får: 
- Målrettet og sjov fodboldtræning fra lokale engagerede trænere 
- Oplevelser og fællesskaber 
- Et lækkert fodboldsæt fra Select bestående af: 
      - Spillertrøje 
      - Spillershorts 
      - Strømper 
      - Fodbold 
      - BioTec drikkedunk 
- Frokost (inkluderet i prisen) 
- Frugt 2 gange dagligt

Målmandstræning: 
Der vil dagligt være et undervisningsmodul for deltagere, som ønsker specifiktræning for målmåndstræning. Er du interesseret i dette, vælges det ved tilmelding.

Se årets tøjpakke her: Select fodboldskoletøj 2021

 
Vi starter alle dage kl. 9.00 – kom i god tid. 
Vi slutter alle dage kl. 15.00.

Dit barn får udleveret tøj, bold og drikkedunk den første dag. Derudover får alle frugt to gange om dagen. 
Husk: 
- Fodboldtøj til første dag 
- Solcreme og evt. regntøj

Fodboldskoleleder: Daniel Ghorbany, @: dg@rb1906.dk

Tøj: 
Det er muligt at ændre på tøjstørrelsen til og med 2. juni 2021 via linket i bekræftelsen. Herefter vil det ikke være muligt at bytte eller ændre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige størrelse, du har bestilt til dit barn.

Tilmelding: 
Vær opmærksom på, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal skrive ved tilmelding. 
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre. 
Af hensyn til tøjbestilling kan afmelding senest ske den 2. juni 2021 via linket i bekræftelsen. 
Ved tilmelding efter den 2. juni stiger tilmeldingsgebyret med 100 kr. 
  
Ved sygdom: 
Skriftligt afbud til simone.bonde@dgi.dk hurtigst muligt og inden skolens start. Krav om lægeerklæring/udtalelse fra læge må påregnes, hvis deltagergebyr ønskes refunderet. 
Ved sygdom på dagen eller i weekenden lige inden fodboldskolens start, skal fodboldskolelederen kontaktes.

Foto og video: 
I forbindelse med fodboldskolen er det muligt, at en fotograf vil tage billeder og video, som kan anvendes til markedsføring/presseomtale. I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billedervideoer, der viser glæden ved at dyrke idræt. 
Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet ved at give lov til, at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter. 
Dit samtykke er tidsubestemt men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder, og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  www.dgi.dk/om/privatlivspolitik  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer