Holbæk fodboldskole - uge 26

Hvornår
28. jun kl. 09:00 - 2. jul 2021 kl. 14:30
Hvor
Holbæk Sportsby, Sports Allé 1, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Udøvere, 7 - 13 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 40 6014

Giv dit barn en fantastisk oplevelse i sommerferien.

På DGI fodboldskole i Holbæk B&I er trænere og ledere klar til at give alle børn en god oplevelse. 
Det bliver 5 dage som både udfordrer børnene på deres fodboldfærdigheder, samtidig med at der er plads til, at det skal være sjovt. Tryghed og tydelige rammer er nøgleordene for, at dette kan lade sig gøre.

Alle børn i årgangene 2008-2014, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive bedre uanset niveau, kan være med. 
Børnene deles i grupper på 16 stk. med to trænere.

Holbæk B&I er klar med et stærkt hold af trænere, som vil sørge for, at alle børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, dyste i intense småspil, spille kampe, lege og blive udfordret uanset hvilket niveau de er på. 
Alt sammen i et miljø præget af respekt, gejst og glæde ved fodbolden og fællesskabet.

DGI stiller træningsmateriale udarbejdet af Carsten Dohm og Thomas Elmar til rådighed. Materialet er aldersopdelt, så trænerne har det bedste udgangspunkt for at give alle børnene solid og spændende træning. 
I løbet af ugen vil der også være spændende gæster, overraskelser, skæve indslag mv. HB&I glæder sig til at lave en brag af en fodboldskole i første uge af sommerferien.

Dit barn får: 
- Målrettet og sjov fodboldtræning fra dygtige og engagerede trænere 
- Oplevelser og fællesskaber 
- Et lækkert fodboldsæt fra Select bestående af: 
      - Spillertrøje 
      - Spillershorts 
      - Strømper 
      - Fodbold 
      - BioTec drikkedunk 
- Frugt 2 gange dagligt

Frokost: 
Der er mulighed for at tilkøbe frokost fra Sportsbyens Café til alle fem dage. Ved tilmelding kan du tilkøbe dette, eller vælge om du selv har madpakke med.

Målmandstræning: 
Der vil være målmandstræning en enkelt dag i løbet af ugen. Er du interesseret i dette, vælges det ved tilmelding.

Se årets tøjpakke her: Select fodboldskoletøj 2021

Vi starter alle dage kl. 9.00 – kom i god tid. 
Vi slutter alle dage kl. 14.30. (om fredagen slutter vi allerede kl.14.00).

Dit barn får udleveret tøj, bold og drikkedunk den første dag. Derudover får alle frugt to gange om dagen. 
Husk: 
- Fodboldtøj til første dag 
- Solcreme og evt. regntøj 
- Madpakke, hvis du ikke har tilkøbt frokost

Fodboldskoleleder: Christian Sloth, @: Cs@hbi.dk 

Tøj: 
Det er muligt at ændre på tøjstørrelsen til og med 2. juni 2021 via linket i bekræftelsen. Herefter vil det ikke være muligt at bytte eller ændre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige størrelse, du har bestilt til dit barn.

Tilmelding: 
Vær opmærksom på, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal skrive ved tilmelding. 
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre. 
Af hensyn til tøjbestilling kan afmelding senest ske den 2. juni 2021 via linket i bekræftelsen. 
Ved tilmelding efter den 2. juni stiger tilmeldingsgebyret med 100 kr. 
  
Ved sygdom: 
Skriftligt afbud til simone.bonde@dgi.dk hurtigst muligt og inden skolens start. Krav om lægeerklæring/udtalelse fra læge må påregnes, hvis deltagergebyr ønskes refunderet. 
Ved sygdom på dagen eller i weekenden lige inden fodboldskolens start, skal fodboldskolelederen kontaktes.

Foto og video: 
I forbindelse med fodboldskolen er det muligt, at en fotograf vil tage billeder og video, som kan anvendes til markedsføring/presseomtale. I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billedervideoer, der viser glæden ved at dyrke idræt. 
Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet ved at give lov til, at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter. 
Dit samtykke er tidsubestemt men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder, og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  www.dgi.dk/om/privatlivspolitik  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer