Fodboldaften for alle klubber i Midt- og Vestsjælland

Hvornår
2. dec 2021 kl. 18:00 til 21:00
Hvor
Jyderup Stadion, Ellebjergvej 31 A, 4450 Jyderup, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2021 17 40 7700

Kom og få ny viden til jeres fodboldklub.

Program for aftenen: 
Kl. 18.00 Velkomst v. formand for DGI Midt- og Vestsjælland Fodbold, Henrik Stilling. 
Kl. 18.10 Spisning. 
Kl. 18.30 Oplæg V. Ph.D. og ungdomsforsker Søren Østergaard. Med afsæt i en kort introduktion til aktuelle ungdomskulturelle strømninger og en række undersøgelser omkring det frivillige børne-og ungearbejde, sættes der i foredraget fokus på, hvad der gør, at børn og unge melder sig hhv. ind og ud af frivillige organisationer. Foredraget præsenterer de unges forventninger til ledere, aktiviteter m.v., og hvordan man kommer i gang med konkrete fornyelsesprocesser i det frivillige børne- og ungearbejde – og foredraget indeholder med garanti ingen lette svar. 
Kl. 19.30 Spørgsmål og dialog med Søren Østergaard. Se kort video, hvor Søren Østergaard giver et sneak peek på aftenens oplæg 
Kl. 19.45 Diskussion i grupper – hvordan kan vi bruge den viden fra foredraget, til at udvikle fodboldklubberne, og give flere børn og unge lyst til at være en del af foreningslivet. 
Kl. 20.15 Præsentation af indsatsområder fra DGI M&V Fodbold. 
Kl. 20.30 Årets initiativpris 
Kl. 20.45 Afrunding og tak for i aften.

Årets initiativpris gives til en person fra en fodboldklub eller en fodboldklub i Midt- og Vestsjælland, som har gjort noget særligt i forhold til at udvikle foreningen og gøre den mere attraktiv at være en del af. 
Alle kan indstille deres egen eller anden forening, med en begrundelse for, hvad der har været ekstra fokus på i løbet af 2020 og 2021. 
Med prisen følger ud over æren sportsudstyr fra Select for 3.000 kr. samt et event eller kursus fra DGI efter aftale til en værdi af 3.500 kr. 
Send din indstilling til rasmus.mortensen@dgi.dk senest den 24. november (skriv "Indstilling" i emnefeltet).

Vi glæder os til at læse indstillingerne og til at se jer den 2. december! Det er gratis at deltage.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer