Minihalstævne i Tistrup 17. dec.
Hvornår
17. dec 2022 kl. 09:00 til 18:30
Hvor
Hodde-Tistrup Hallen, Lærkevej 23, 6862 Tistrup, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 8 år, begynder, letøvede, øvede
Nummer
2022 11 40 4021
Vil du give de yngste spillere i din forening en sjov og tryg oplevelse og en god chance for at finde og bevare lysten til at spille fodbold vinteren over?
Der spilles i haller, der er ca. 2/3 eller ¾ størrelse af en håndboldbane. Det gør kun rammerne bedre for de yngste, som dermed er tæt på bolden og føler, at de er med i spillet. Der spilles 4 mod 4 med bander. Målmanden må parere bolden.
Stævne set-up:
- Holdets kampe afvikles indenfor ca. 1,5-2 timer.
- Kampene varer mellem 10-12 min. inkl. 1 minuts pause til at gå af og på banen.
- I hallen er der et stk. frugt og en jucie/kop saft til hver spiller.
- Der er en kop gratis kaffe/the til trænere og forældre.
- Når puljen er færdigspillet, samles alle spillere på banen og der overrækkes en medalje.
- Værtsklubben har en vejleder/dommer på til alle kampe. Støt op om den gode tone og #sætglædenispil
- Alle haller har et lille udvalg af snacks m.m. i en lille bod eller cafe. Støt meget gerne den lokale værtsforening.
- I modtager program samt deltagerbrev senest mandag i ugen op til stævnet.
- Der kan komme rift om pladserne og derfor også brug for at afvikle puljerne i forskellige haller. Det vil fremgå ved tilmeldingen, hvis der er to haller i spil og I får info i deltagerbrevet.
- Sidste frist er altid onsdag 10 dage før stævnet afvikles.
- Få login og adgang til DGI Foreningsportalen ved Anne Bang Andersen på aba@dgi.dk
Spilleregler:
- Der spilles 4 mod 4 på banen, og alle må bevæge sig på hele banen.
Der må være 2 udskiftere. - En af spillerne skal være målmand.
- Målmanden må parere bolden med hænderne i eget målfelt, men ikke samle bolden op.
- Målmanden må deltage i spillet over hele banen.
- Hvis et hold kommer bagud med 3 mål eller mere, må der indsættes en ekstra spiller, og spilleren tages ud igen, hvis holdet reducerer og kun er 2 mål bagud.
- Førstnævnte hold stiller op til venstre for tidtagerbordet
- Ved kampstart er begge hold i hvert sit mål og bolden ligger på midten. Ved startfløjt gælder det om at nå bolden først.
- Der kan ikke scores direkte på målspark og begyndelsesspark.
- Derudover spilles efter almindelig indendørs fodboldregler.
- Der spilles med bander.
- Spilletid: 9 min. (kan dog variere ift. antal kampe – se spilleplanen)
Overbærende ved de yngste – det handler om at de føler sig trygge og får en god oplevelse.