Fodboldskole i Alslev - uge 31

Hvornår
1. aug kl. 10:00 - 5. aug 2022 kl. 15:00
Hvor
Alslev Stadion, Kirkegade 1 B, 6800 Varde, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 11 40 6008

Kom med på en super hyggelig fodboldskole, som emmer af god stemning, masser af fodbold og ikke mindst tonsvis af sjov! 

Fodboldskolen er for drenge og piger i alderen 6-14 år (årgang 2016-2008).

Fodboldskolen i  Alslev SK er for børn, som allerede spiller i klubben og alle andre, der har lyst til at være med. Så her er rig mulighed for at møde vennerne i ferien og få en masse nye oveni. De dygtige trænere sikrer, at alle børn får en god oplevelse.  
 

På DGI’s fodboldskoler får dit barn: 
- Masser af fodboldoplevelser 
- Øvelse i driblinger, tricks, skills og små kampe 
- Tilpas udfordringer til deres alder 
- Hygge og sjov med vennerne og måske nye venner 
- Kompetente trænere

 
Du kan føle dig helt tryg ved at tilmelde dit barn på vores fodboldskole. Dygtige og kvalificerede trænere og hjælpetrænere er klar til at give dit barn en mindeværdig uge i fodboldens tegn, mens du selv måske er på arbejde.

Tøv ikke med at tilmelde - prisen stiger med 100 kr. den 23. maj 2022!

Prisen er inkl.: 
- 1 Select spillertrøje og -shorts 
- 1 par Select fodboldstrømper 
- 1 Select fodbold 
- 1 drikkedunk (bionedbrydelig materiale - og kan lukkes helt så den kan lægges i skoletasken)

Tøjpakkerne fåes i følgende størrelse: 
6 år (116 cm), 8 år (128 cm),  10 år (140 cm), 12 år (152 cm), 14 år (164 cm), small, medium, large, X-large og XX-large.

Du skal medbringe en stor god madpakke til hele dagen. 

Jesper Møller leder fodboldskolen i Alselv SK.

Følg vores facebookside, så er du altid opdateret på det sidste nye omkring fodboldskolen.

 
Tilmeld online: Husk at tilmelde i barnets navn/fødselsdato og ikke DIT eget! 

Tilbud: 
Vælg 2 fodboldskoler i DGI Sydvest og få nr. 2 til 400 kr. uden tøj, drikkedunk og bold. 
Ønskes dette så skal forældrene sende en mail til sydvest@dgi.dk 
 

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer