Holbæk fodboldskole - uge 26

Hvornår
27. jun kl. 09:00 - 1. jul 2022 kl. 14:30
Hvor
Holbæk Sportsby, Sports Allé 1, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Udøvere, 7 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 40 6012

Giv dit barn en fantastisk oplevelse i sommerferien.

DGI Fodbold og Holbæk B&I gentager succesen fra 2021, hvor 96 børn fik en fantastisk fodboldskole på Holbæk Stadion.

Det bliver 5 dage som både udfordrer børnene på deres fodboldfærdigheder, samtidig med at der er plads til, at det skal være sjovt.Tryghed og tydelige rammer er nøgleordene for, at dette kan lade sig gøre.

Deltagere og forældre fra fodboldskolen i HB&I 2021 sagde: 
- Jeg synes det var sjovt. 
- God og sjov oplevelse. Godt arrangeret og sjove trænere. 
- Min søn har haft en fed oplevelse!!! Kæmpe tak til trænere og planlæggere.

Alle børn i årgangene 2009-2015, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive bedre uanset niveau, kan være med. 
Børnene deles i grupper på 16 stk. med to trænere.

Holbæk B&I er klar med et stærkt hold af trænere, som vil sørge for, at alle børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, dyste i intense småspil, spille kampe, lege og blive udfordret uanset hvilket niveau de er på. 
Alt sammen i et miljø præget af respekt, gejst og glæde ved fodbolden og fællesskabet.

DGI stiller træningsmateriale udarbejdet af Carsten Dohm og Thomas Elmar til rådighed. Materialet er aldersopdelt, så trænerne har det bedste udgangspunkt for at give alle børnene solid og spændende træning. 
I løbet af ugen vil der også være spændende gæster, overraskelser, skæve indslag mv. HB&I glæder sig til at lave en brag af en fodboldskole i første uge af sommerferien.

Hver opmærksom på, at det er først til mølle, og der igen i år er max. 96 pladser.

Dit barn får: 
- Målrettet og sjov fodboldtræning fra dygtige og engagerede trænere 
- Oplevelser og fællesskaber 
- Et lækkert fodboldsæt fra Select bestående af: 
      - Spillertrøje 
      - Spillershorts 
      - Strømper 
      - Fodbold 
      - BioTec drikkedunk 
- Frugt 2 gange dagligt

Frokost: 
Der er mulighed for at tilkøbe frokost fra Sportsbyens Café til alle fem dage. Ved tilmelding kan du tilkøbe dette, eller vælge om du selv har madpakke med.

Målmandstræning: 
Der vil være målmandstræning en enkelt dag i løbet af ugen. Er du interesseret i dette, vælges det ved tilmelding.

Se årets tøjpakke

Partnerskab med Sparekassen Sjælland-Fyn 
DGI Midt- og Vestsjælland har indgået et partnerskab med Sparekassen Sjælland-Fyn for fodboldskolerne i sommeren 2022. 
Med partnerskabet får alle fodboldskoler lækre rekvisitter til brug i løbet af fodboldskolen, og som efterfølgende er klubbens ejendom. 
Derudover giver partnerskabet mulighed for øget træneruddannelse op til fodboldskolerne. 
Deltagerne får således opdateret trænere, som er uddannet i børnefodbolden, så der sikres både tryghed, glæde og læring i løbet af fodboldskolen. 
 

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

Vi starter alle dage kl. 9.00 – kom i god tid. 
Vi slutter alle dage kl. 14.30, undtagen fredag, hvor vi slutter kl.14.00.

Når vi nærmer os afvikling, vil du få besked om, hvornår du får udleveret tøjpakken. 
Husk: 
- Fodboldtøj til første dag, hvis tøjet først udleveres ved fodboldskolens start 
- Solcreme og evt. regntøj 
- Madpakke (OBS hvis der er frokostordning)

Fodboldskoleleder: Christian Sloth, @: Christiansloth@hotmail.com

Tøj: 
Det er muligt at ændre på tøjstørrelsen til og med 31. maj 2022 via linket i bekræftelsen. Herefter vil det ikke være muligt at bytte eller ændre. Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at det er den rigtige størrelse, du har bestilt til dit barn.

Tilmelding: 
Vær opmærksom på, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal skrive ved tilmelding. Skriv dine egne oplysninger under ”kontaktperson”. 
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre. 
Af hensyn til tøjbestilling kan afmelding senest ske den 31. maj 2022 via linket i bekræftelsen. 
Såfremt der åbnes for tilmeldinger efter den 31. maj stiger tilmeldingsgebyret med 100 kr. 

Ved sygdom: 
Skriftligt afbud til simone.bonde@dgi.dk hurtigst muligt og inden skolens start. Krav om lægeerklæring/udtalelse fra læge må påregnes, hvis deltagergebyr ønskes refunderet. 
Ved sygdom på dagen eller i weekenden lige inden fodboldskolens start skal fodboldskolelederen også kontaktes.

Foto og video: 
I forbindelse med fodboldskolen er det muligt, at en fotograf vil tage billeder og video, som kan anvendes til markedsføring/presseomtale. I DGI arbejder vi sammen med andre idrætsorganisationer, partnere og flere end 6.300 lokale idrætsforeninger for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Her har vi brug for billedervideoer, der viser glæden ved at dyrke idræt. 
Vi håber, at du vil støtte os i arbejdet ved at give lov til, at DGI, DGI’s landsdelsforeninger og vores medlemsforeninger kan anvende billederne til markedsføring på hjemmesider, på vores sociale medie-flader og i de materialer, vi producerer. Tilladelsen gives også til DIF, specialforbund under DIF og andre samarbejdspartnere til markedsføring af samarbejdsprojekter. 
Dit samtykke er tidsubestemt men kan til enhver tid tilbagetrækkes. Du kan læse mere om, hvordan DGI behandler dine personoplysninger, dine rettigheder, og hvordan samtykke kan tilbagekaldes på:  www.dgi.dk/om/privatlivspolitik  

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer