5- og 6-mands på 8-mandsmål, efterårets Statuettestævne
Tilmeld dit hold til de efterårsstævner, der passer dit hold.
Stævnerne afvikles på fastlagte søndage hos en af de tilmeldte foreninger i den enkelte række, og udbydes med fire stævner i efteråret.
Se hvilke rækker der udbydes under fanen ”Stillinger og programmer” længere nede på siden.
Vi inddeler alle hold geografisk af hensyn til transporttiden. Det er vigtigt, at børnene får en god oplevelse og møder jævnbyrdige hold.
Derfor anvender vi resultaterne fra de enkelte stævner for at kunne placere holdene så jævnbyrdigt som muligt til de efterfølgende runder.
Værtsklubben stiller kampledere til rådighed, når deres hold har hjemmebane. Det betyder, at man som gæstehold ikke skal tænke på det.
For alle 5- og 6-mandsholdene afvikles statuettestævnet 15. oktober.
Den sidste runde af efterårets 5- og 6-mandsstævner afvikles som et statuettestævne. Alle spillere får en statuette med hjem.
Værtsklubben stiller kampledere til rådighed.
Nyttig information
Det tilstræbes, at hvert hold får mindst 4 kampe pr. runde.
Den enkelte kamp har en varighed af 2 x 7 minutter.
Foreningerne kan fremsætte ønske om såvel afholdelse af hjemmekampe som fritagelse på bestemte spilledage.
Tilmelding skal foretages til hvert enkelt stævne senest 14 dage før afholdelse.
Du kan også tilmelde dit hold til alle stævner på én gang.
Husk dog at melde fra 14 dage før, hvis du finder ud af, at holdet alligevel ikke kan deltage i en af runderne.
I tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt antal hold i den enkelte række/kategori flyttes holdet til:
1. anden kategori i aldersgruppen
2. aldersgruppen ældre
Som træner kan du også selv vælge at tilmelde dit hold i en række ældre, hvis man skønner det giver spillerne en bedre udfordring.
Spillere der går på samme klassetrin kan frit deltage på samme hold. Hvis det forlanges skal der stilles med dokumentation (f.eks. kopi af klasselisten fra de klasser spillerne tilhører).
Stævneledelsen kan, ud over klassetrin, give dispensation til to navngivne spillere, som er max. et år for gamle, hvis foreningen ikke har hold i de pågældende spilleres klassetrin. En given dispensation kan tilbagekaldes, hvis resultaterne taler herfor. Det er vigtigt at trænerne gør deres bedste for at skabe jævnbyrdige kampe.
Ansøgning om dispensation skal sendes til: carsten_c_nielsen@yahoo.dk
Dispensationen er først gældende ved bekræftelse og skal medbringes til kampene.
Afbud og udeblivelse:
Afbud efter programudsendelse: 75,00 kr.
Udeblivelse: 150,00 kr.