3- og 5-mands, forårets statuettestævne

Hvornår
18. jun 2023 kl. 08:00 til 16:00
Hvor
Flere steder i Midt- og Vestsjælland, Danmark
Hvem
Udøvere, 5 - 10 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2023 17 40 5016

Slut forårets stævner af med statuettestævne, hvor alle spillere får en statuette med hjem. 
 
Det bliver en sand fodboldfest inden sommerferien, når der den 18. juni afvikles statuettestævne.  
 
Værtsklubben stiller kampledere til rådighed, når deres hold har hjemmebane. Det betyder, at man som gæstehold ikke skal tænke på det.

Nyttig information

Det tilstræbes, at hvert hold får mindst 4 kampe pr. runde. 
Den enkelte kamp har en varighed af 2 x 7 minutter.

Foreningerne kan fremsætte ønske om såvel afholdelse af hjemmekampe som fritagelse på bestemte spilledage. 
Tilmelding skal foretages til hvert enkelt stævne senest 14 dage før afholdelse. 
Du kan også tilmelde dit hold til alle stævner på én gang.

Husk dog at melde fra 14 dage før, hvis du finder ud af, at holdet alligevel ikke kan deltage i en af runderne. 
I tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt antal hold i den enkelte række/kategori flyttes holdet til: 
1. anden kategori i aldersgruppen 
2. aldersgruppen ældre

Som træner kan du også selv vælge at tilmelde dit hold i en række ældre, hvis man skønner det giver spillerne en bedre udfordring. 
Spillere der går på samme klassetrin kan frit deltage på samme hold. Hvis det forlanges skal der stilles med dokumentation (f.eks. kopi af klasselisten fra de klasser spillerne tilhører). 
Stævneledelsen kan, ud over klassetrin, give dispensation til to navngivne spillere, som er max. et år for gamle, hvis foreningen ikke har hold i de pågældende spilleres klassetrin. En given dispensation kan tilbagekaldes, hvis resultaterne taler herfor. Det er vigtigt at trænerne gør deres bedste for at skabe jævnbyrdige kampe. 
Ansøgning om dispensation skal sendes til: carsten_c_nielsen@yahoo.dk 
Dispensationen er først gældende ved bekræftelse og skal medbringes til kampene.

Afbud og udeblivelse: 
Afbud efter programudsendelse: 75,00 kr. 
Udeblivelse: 150,00 kr.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer