Skill Session med freestyle, panna og fodtennis i Jægersborg Boldklub
Har du lyst til at lære freestyle, panna og fodtennis? Så se her!
DGI's trænerteam består af en lang række profiler i dansk og international
freestyle, panna og fodtennis. De har deltaget i både DM, EM og ikke
mindst VM. Nu får du chancen for at lære deres vilde tricks og moves,
når de besøger Jægersborg Boldklub!
Det sker den 30. juni 9.30-14.00.
Freestylerne viser dig 'Jorden Rundt', 'ATV', 'Cross-over' og meget mere.
Vi bruger special-designede bolde fra verdens bedste freestyler, norske
Tobias Bech. I panna spiller vi med de særlige No Flamingo-bolde.
No Flamingo er et move, der er 'no go' i panna - mere om det på dagen!
Oven i hatten sørger Fodtennis Danmark for vaskeægte fodtennisbaner,
hvor du lærer dén del af fodbolden at kende. Det bliver udfordrende,
og det bliver stensikkert sjovt.
Mulighed for friplads
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads